Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedsplejersker til Lemvig Kommune

Lemvig Kommune



Kunne du tænke dig at blive en del af en lille gruppe sundhedsplejersker med høj faglighed og et meget godt arbejdsmiljø – så har vi stillingen til dig.

Vi søger to sundhedsplejersker til ansættelse pr. 1.1.25 eller tidligere. Vi har brug for en fastansættelse og et 1 års vikariat. Der er mulighed for 37 timer, men det ugentlige timetal kan du selv have indflydelse på.

Om jobbet.

Organisatorisk er afdelingen placeret under Familie og Kultur, og er en del af Børne- og Familiecentret. Afdelingen har fysisk placering sammen med Forebyggelse og behandling, PPR, Børne- og Familierådgivningen, samt dagplejen. De nærmeste samarbejdspartnere er i nærheden, og dermed styrkes det tværfaglige samarbejde i dagligdagen.

Sundhedsplejen i Lemvig består af 4 sundhedsplejersker, 2 sygeplejersker på uddannelse, faglig leder og sekretær. Alle sundhedsplejersker er uddannet i ADBB, og er i gang med NBO uddannelsen. Sundhedsplejen i Lemvig kendetegnes ved et fagligt fællesskab hvor vi alle hjælper hinanden.

Vi arbejder professionelt og udviklende, og arbejdet foregår i et samspil med kollegaer, børn og familier. Vi tror på, at dette skaber den bedste kvalitet for borgerne.

Vi har et hyggeligt kontormiljø, hvor der er rum til at grine sammen, vi bruger hinanden og lærer i fællesskab.

I Lemvig kommune tilbyder vi familierne:

  • Graviditetsbesøg til de familier hvor der er et behov.
  • Gravidteam med jordemødrene og socialrådgiver.
  • 6 hjemmebesøg i det første år.
  • Sammensætter mødregrupper, men deltager ikke.
  • Babycafe og kostcafe
  • Ind- og udskolingsundersøgelser og samtaler.
  • 1.kl screening.
  • Overvægtsklinik

Vi deltager i tværfaglige teams i alle skoler og daginstitutioner. Det samlede tilbud er under udvikling, og du vil i stillingen få mulighed for at sætte dit aftryk på fremtidens tilbud for familierne i Lemvig Kommune.

Din profil.

Vi har brug for en uddannet sundhedsplejerske, som er engageret i sit fag og kan se værdien af at yde god og kvalificeret sundhedspleje til børn og familier. Vi ser gerne at du er uddannet kliniske vejleder, eller har lyst til at tage uddannelse, men det er ikke noget krav. Humor, faglighed, engagement og gode sociale kompetencer vægtes højt. Du skal være deltagende i faglige drøftelser, se muligheder og være åben for forandringer, og have interesse i at arbejde både mono- og tværfagligt.

Vi kan tilbyde dig

  • Mulighed for en kombineret stilling, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer i et team.
  • Fantastiske kollegaer, som vil tage godt imod dig, og støtte dig i processen som ny i jobbet, og måske i det at være nyuddannet.
  • En kultur hvor vi mødes mandag morgen og planlægger ugen, og har kollegial sparring. Derud over personalemøder hver måned med sagssparring.
  • En afdeling hvor opgaver løses i fællesskab og alle hjælper hinanden.
  • Gode mulighed for at udvikle dig fagligt.
  • Mulighed for uddannelse, ADBB, NBO, Klinisk vejleder.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og byde dig velkommen til Lemvig Kommunes sundhedspleje.

Løn og ansættelsesvilkår.

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med forhandlingsberettigede organisation. Vi tilbyder herudover et rekrutterings tillæg.

Opstart 1.1.25.

Ansættelsessted.

BFC, Vasen 14, 7620 Lemvig.

Vil du vide mere.

Du er velkommen til at kontakte ledende sundhedsplejerske Anne Hovmark Eriksen på telefon 61805602 eller sundhedsplejerske og tillidsrepræsentant Ellen Wichmann på telefon 30537369.

Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 15-11-2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af uge 48.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Afdeling: Sundhedsplejen BFC

Ansøgningsfrist: 15 November 2024

Placering: Vasen, 14b, 7620, Lemvig, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lemvig Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lemvig Kommune

Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Med et vækstfokuseret og innovativt erhvervsliv har Lemvig Kommune en stribe spændende job – og karrieremuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673135//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.