Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vuggestuegruppe med fire voksne i vuggestuen Charlottehaven | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog til vuggestuegruppe med fire voksne i vuggestuen Charlottehaven
Genopslag
Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?
Vuggestuen Charlottehaven søger en pædagog til vuggestuegruppe med 4 voksne i en stilling på 37 ugentlige timer, men hvor det er muligt at aftale færre timer.

Vi håber, at du kan starte den 1. november eller snarest derefter.

Om os
Charlottehaven er en vuggestue normeret til 72 børn fordelt på seks stuer, og til hver stue er der tilknyttet minimum to pædagoger og to medhjælpere.

Charlottehaven er en del af Klynge IBØ F og er beliggende på Gammel Kalkbrænderivej på Indre Østerbro. Klyngen består af ni enheder med mere end 700 børn i alderen 0–6 år samt ca. 170 medarbejdere. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder. Klyngens samarbejde er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder.

Ønsker du at læse mere om os, kan du finde os på Charlottehavens hjemmeside.

Om dig
Du skal have et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter. Du skal arbejde systematisk med Sprogtrappen, TOPI, handleplaner og ugeplaner i et tæt samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder.

Du skal kunne tilrettelægge et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov.

Du skal indgå i et tæt forældresamarbejde både på daglig basis både mundtlig og skriftlig og ved tilrettelagte samtaler. Vi tilbyder alle forældre 2 samtaler, når barnet har gået i vuggestue i 3 måneder og igen når barnet er 2 år.

Om vores dagligdag
Når du starter hos os, møder du faste rammer og struktur, der understøtter den pædagogiske kerneopgave. Vi er ved at implementere en cirkulær evalueringskultur, så vi kan udvikle vores praksis og bliver klogere på, hvad vi skal justere. I øjeblikket er vi ved at fordybe os i, hvordan pædagogen kan understøtte børnenes leg.

I dagligdagen arbejder vi stuevis, og vi har stuemøde en gang ugentligt, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter. På stuemøderne arbejder vi med ugeplaner og evaluering.

Hver mandag har vi pædagogisk møde, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og aftaler fælles tiltag.

Personalet har stor medindflydelse, og der forventes en aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet.

Vi har to legepladser, som vi benytter hver dag, og et stort motorikrum med blandt andet gynger og klatrevæg.

Hverdagen er præget af positiv energi, humor, omsorg og respekt.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så send os en ansøgning vedlagt CV.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men kan aftales nærmere.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thurnhuber på 23 67 88 47.

Søg via linket senet lørdag den 9. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673317//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.