Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling, reservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme - Region Nordjylland

Region Nordjylland



En etårig stilling (8001-62-18-i-51) som introduktionsreservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. januar 2025.

Om afdelingen
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme ved Aalborg Universitetshospital varetager alle dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nordjylland. Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed med to professorer, en forskningsansvarlig overlæge, en ph.d.-studerende tilknyttet.
Afdelingen har etableret en venerologisk klinik, og har derudover flere specialafsnit indenfor bl.a. diagnostik og behandling af eksemer, psoriasis, kroniske sår, hidrosadenitis suppurativa, nældefeber, hud- og modermærkekræft samt et stort lasercenter.
Afdelingen har indtil videre udelukkende ambulatorie-funktion, men har et tæt samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, med mulighed for at indlægge dermatologiske patienter i infektionsmedicinsk regi.
Som en afdeling på et universitetshospital lægges der stor vægt på både forskning og udvikling, og der vil under ansættelsen være gode muligheder for at få ansvar for et eller flere mindre udviklingstiltag og/eller blive inddraget i afdelingens forskningsprojekter.
Afdelingen har ca. 35 ansatte, fordelt på læger, sygeplejersker, sekretærer og forskere. Vi lægger stor på det tværfaglige samarbejde og prioriterer en teams-baseret tilgang til både udvikling og drift af vores specialafsnit.
Afdelingen er organiseret i en enhed sammen med Onkologisk, Hæmatologisk og Infektionsmedicinsk Afdeling samt Klinisk Farmakologisk Enhed. Herudover har vi tætte samarbejdsrelationer og faste konferencer med flere af hospitalets kliniske- og parakliniske afdelinger.

Arbejdsområde
Arbejdet foregår i tidsrummet kl. 8-17. På almindelige ambulatoriedage er arbejdstiden kl. 8-15, mens vagtfunktionen, der varetages af reservelæger på skift, er planlagt til kl. 8-17. Herudover planlægges med administrative dage og uddannelsesdage i afdelingen. Arbejdet består indtil videre af ambulatoriearbejde, tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger og vagtfunktion, hvor man blandt andet håndterer prøvesvar og telefonkonferencer/forespørgsler fra andre sygehusafdelinger eller praktiserende speciallæger i regionen.
Vi tilstræber, at alle patienter har en patientansvarlig læge, og således må der forventes opfølgningsopgaver på egne patienter.
Det er vigtigt for os at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Vi har hver dag afsat speciallæge til at varetage supervision, og der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i dermatologi under ansættelsen.

Kvalifikationer
Du skal have gennemført KBU og have tilladelse til selvstændigt virke. Dermatologisk eller anden relevant erfaring, vil blive prioriteret, men er ikke et krav.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en høj grad af motivation til at være en del af et team i fortsat udvikling, at du er indstillet på at deltage i nye og innovative arbejdsgange, og gerne at du selv bidrager til udviklingen af disse.
Det er vigtigt, at du er parat til det tværfaglige og tværspeciale samarbejde, som præger vores afdeling, og at du er klar til at påtage dig undervisningsopgaver.
Du bedes i din ansøgning angive to reference personer, som vi må kontakte, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.
Der indhentes børneattest på den ansøger, vi indstiller til ansættelse hos os.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til uddannelsesansvarlig overlæge Ann-Kathrine Rossau på mail [email protected] eller telefon 42222263

Ansøgningsfrist er 10.11.2024, vi forventer, at samtaler afholdes i uge 48.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673356//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.