Få opslag som dette inden alle andre

Skoleleder til Varnæs Skole

Aabenraa Kommune



Er du imødekommende, tillidsvækkende, og får du energi af samspil med andre? Kan du vise retning og formå at udfordre dit team gennem aktiv dialog, så alle føler ejerskab? Brænder du for at optimere resultater, og arbejder du vedholdent og struktureret, indtil målet er nået? Er du realistisk, når det kommer til at vurdere, hvad der er muligt inden for rammer og ressourcer? Hvis du kan svare ja, er det måske dig, der skal være vores nye skoleleder.

Varnæs Skole søger en skoleleder pr. 1. januar 2025.

Om Varnæs Skole
Varnæs Skole ligger i et aktivt lokalsamfund, kun 12 km fra Aabenraa, og spiller en central rolle i det lokale miljø. Skolen bidrager til at skabe en sammenhængende rød tråd fra dagpleje over børnehave og skole til foreningsliv, efterskole og plejehjem. Dette gør Varnæs Skole til et vigtigt mødested for både børn og voksne, hvilket styrker båndene mellem skolens aktiviteter og de øvrige tilbud i lokalsamfundet.

Vi er en velfungerende, lille skole, der huser 95 elever på 0.-6. klassetrin i ét spor med mulighed for sammenlæsning og holddannelse. Eleverne starter i 7. klasse på Felsted Centralskole, som er overbygningsskolen. Vores personalegruppe bestående af 11 pædagogiske medarbejdere, en sekretær, en serviceleder og en skoleleder, som samarbejder målrettet for at skabe en god skole for vores elever, der i øvrigt scorer højt i trivselsmålingen.

Hos os arbejder vi projektorienteret, prioriterer ud-af-huset aktiviteter og arbejder med Play@heart, der handler om at være nysgerrig på, hvordan legende og innovative tilgange kan understøtte børns læring og teknologiforståelse. Vi har et godt samarbejde med Sundeved Efterskole, hvor vores elever tilbydes adgang til faciliteter som fx idrætshallen, hvor 3.-6. klasse også har deres idrætsundervisning, foruden at efterskolens elever gennemfører dele af deres instruktøruddannelse hjulpet af vores elever.

På skolen nyder vi godt af et stort forældreengagement, hvor forældre og bedsteforældre bidrager aktivt, blandt andet i madboden. Skolen har også en aktiv støtteforening til stor glæde og gavn for vores elever og personale.

Om jobbet
I stillingen som skoleleder vil du have mange forskellige opgaver, men du får her en særlig chance for at arbejde på en skole, der er en del af et aktivt og velfungerende lokalsamfund, og muligheden for at videreudvikle skolens retning.

Som skoleleder på Varnæs Skole vil du spille en central rolle i at sikre, at skolen forbliver det foretrukne valg i distriktet. Du vil aktivt skulle synliggøre skolen i forhold til samarbejdspartnere og lokalsamfundet, hvor du spiller en aktiv rolle.
Et vigtigt fokusområde vil være at fremme samarbejdet og sikre overgangen mellem Børnehaven Regnbuen og Varnæs Skole samt Varnæs Skole og Felsted Centralskole.

Du vil også være ansvarlig for at realisere skolens vision, i tråd med kommunens skolestrategi på skoleområdet, i tæt samarbejde med personalet. Dette indebærer at tage ansvar for den pædagogiske, personalemæssige og økonomiske ledelse, så skolens læringsmiljøer matcher behovene hos både elever og personale. Din strategiske ledelse vil fokusere på at skabe et godt miljø, hvor alle trives, hvilket er fundamentalt for, at Varnæs Skole kan være et positivt og inkluderende sted for både elever, personale og forældre.

Om dig
Vi søger efter dig, der er en engageret og visionær skoleleder, som kan gå foran i udviklingen af Varnæs Skole.

Af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer forventer vi, at du har

  • en relevant uddannelse som f.eks. lærer eller anden pædagogisk uddannelse
  • en lederuddannelse eller er parat til at gennemføre én
  • erfaring og indsigt i pædagogiske processer og opgaver på en skole og SFO
  • færdigheder inden for planlægning og økonomistyring
  • gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Det er desuden også vigtigt for at lykkes i stillingen, at du har indsigt og erfaring med inklusion og har idéer til det videre arbejde inden for området.

I dine personlige kvalifikationer er vi på udkig efter dig, der er

  • teamdrivende og udfordrer teamet via aktiv dialog. Du sætter retning, tager styring i processer og sørger for, at alle får ejerskab. Du er imødekommende og tillidsvækkende, får energi af samspil og har lyst til at præge beslutningerne
  • optimerende og er drevet af at tage noget gennemsnitligt og gøre det ekstraordinært. Du forholder dig kritisk, analyserer mulige scenarier, igangsætter forbedringer og har øje for forbedringer generelt
  • ihærdig, ambitiøs, vedholdende og målrettet med opgaverne. Du arbejder passioneret, struktureret og slipper ikke, før målet er nået
  • styrende, viser retning og tager stilling. Du er ikke bange for konfrontationer, tør udfordre samtidig med at du fremstår stabil, vedholden og sikker i dine meninger
  • strategisk analytisk, er stærk til at optimere med et længere sigte og udnytte muligheder. Dit perspektiv tager udgangspunkt i helheder, og du går analytisk til værks for at komme helt omkring sagen
  • realistisk og stiller skarpt på, hvad der kan lade sig gøre inden for rammer og ressourcer. Du stiller spørgsmål, forholder dig til svagheder, risici, og hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden.

Hvad tilbyder vi til gengæld?
Hvis du bliver vores nye skoleleder, bliver du leder for en skole,

  • hvor du får mulighed for at videreudvikle skolens retning
  • med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
  • der har en fagligt dygtig medarbejdergruppe, der har fokus på kerneopgaven
  • som arbejder ud fra den legende tilgang
  • der tror på, at fejl er justerbar læring
  • hvor vi hjælper hinanden og har en forældregruppe, der bakker op
  • der åbner dørene, og hvor forældre altid er velkomne til at deltage og bidrage til skolen
  • hvor fællesskab betyder meget, og hvor der er en uformel omgangstone.

Du vil også indgå i en veletableret skoleledergruppe med gode lederkollegaer og et ledernetværk, hvor du vil finde gode sparringspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Det drejer sig om én stilling som skoleleder og med tiltrædelse den 1. januar 2025.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Vil du vide mere?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skolechef Rasmus Andreassen på tlf. nr. 26715963 for at høre mere om stillingen. Vil du gerne vide mere om skolen, kan du kontakte skolebestyrelsesformand Jens Veng Pedersen på tlf. nr. 21807508. Ønsker du at se skolen, kan du aftale en rundvisning med Jan Nino Jørgensen på tlf. nr. 21394377.

Du kan læse mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen og du kan besøge vores hjemmeside for yderligere oplysninger.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag den 13. november 2024.

Første samtalerunde finder sted torsdag er den 21. november 2024 og anden samtalerunde finder sted onsdag den 27. november 2024.

For kandidater, som går videre til anden samtale, vil der blive udarbejdet en personprofil af en ledelseskonsulent fra Aabenraa Kommune. Du kan læse mere om denne proces i Job- og kompetenceprofilen.

Der indhentes referencer inden anden samtalerunde.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
13. november 2024

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Varnæs Skole

Timeantal:
37

Kontakt:
Skolechef Rasmus Andreassen tlf. nr. 26715963

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2673376//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.