Area Sales Manager til export markedet
BILA A/S
Hos Sealing System rådgiver og hjælper vi kunder over hele verden med at effektivisere deres forretning gennem vores automatiseringsløsninger. Vi er dedikerede til at levere højkvalitetsløsninger, der øger effektiviteten og skaber værdi hos vores kunder. Til at styrke vores salgsteam søger vi nu en dygtig teknisk sælger – er det dig?
Om stillingen
Hos Sealing System sætter vi kunden i centrum, hvilket betyder, at vi har et tæt samarbejde med vores kunder og altid har fokus på at tilbyde den bedst mulige automatiseringsløsning. Som Area Sales Manager er du ansvarlig for at opbygge og vedligeholde relationer med eksisterende kunder og partnere samt identificere, kvalificere og forfølge nye forretningsmuligheder.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Proaktivt opbygge og vedligeholde relationer med eksisterende kunder
- Sikre vores planlagte ordreindgang
- Identificere og forfølge nye salgsmuligheder
- Vedligeholde vores CRM-system
- Arbejde tværfunktionelt med interne teams for at sikre, at kundebehov opfyldes bedst muligt
- Planlægning og afvikling af egne kundemøder
- Udvikle og implementere salgsstrategier for at øge indtægter og markedsandel
- Samarbejde og udbygning af eksisterende og nye agenter
Du vil i samarbejde med vores salgssupport team designe løsninger og specifikationer ud fra kundens behov. Yderligere skal der udarbejdes kalkulationer, tilbud og de færdige kontrakter til præsentation hos kunden.
Din arbejdsplads vil være hele verden, og du vil blive tilknyttet vores hovedafdeling i Grindsted. Da du skal besøge kunder i ind- og udland, skal du være villig til at rejse. Jobbet indebærer max 50 rejsedage om året.
Om dig
Vi forestiller os, at din profil passer på flere af følgende udsagn; du er som person er udadvendt, imødekommende og har en naturlig evne til at skabe langvarige relationer. Du er konkurrencemenneske og motiveres af mål og resultater. Det er jagten i salget, som du brænder for, og du trives med at være opsøgende i mødet med kunderne. Du har et åbent sind og trives med friheden til at planlægge din egen dag, og kombinationen af dit drive og din selvdisciplin gør, at du når de mål, du sætter dig for.
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med teknisk projektsalg. Du kan være uddannet ingeniør, der har designet løsninger, eller projektleder, der har ledt projekter inden for maskinbygning. Vigtigst er, at du føler dig komfortabel med at skulle rådgive vores kunder.
Faglige kvalifikationer:
- Erfaring med teknisk produktsalg og/eller projektsalg, gerne opsøgende salg
- Forstår kompleksiteten i at sælge maskiner og løsninger til kunder
- Stærke forhandlings- og kommunikationsfærdigheder
- Erfaring med layout og design af maskiner er en fordel, men ikke et krav
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
- Tysk vil være en fordel
- Kompetent IT-bruger i MS Office og gerne kendskab til CRM-system
Vi tilbyder
Vores medarbejdere er omdrejningspunktet for at skabe de automatiseringsløsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor gør vi vores bedste for at skabe optimale rammer for din trivsel og udvikling. Du får en dynamisk hverdag, hvor vi hele tiden drives af at blive bedre. Dette vil stille krav til din fleksibilitet og evne til at være omstillingsparat, samt sikre dig et afvekslende og spændende job. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kan vi tilbyde nogle fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig.
Sådan ansøger du
Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Lokation: Grindsted
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: