Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Dagpengeafdelingen, Jobcenter Aalborg

Aalborg Kommune



Afdelingsleder til Dagpengeafdelingen, Jobcenter Aalborg

Del jobopslag ved at kopiere linket

Brænder du for at skabe stærke og synlige resultater på beskæftigelsesområdet? Så er det måske dig vi leder efter!
Hvis du motiveres af at være en del af et hus, der sætter strategisk retning på et område med stor politisk bevågenhed, og du har det som en ’fisk i vandet’ i en organisation i bevægelse, så kunne det sagtens være dig, vi søger.

Vi tilbyder en attraktiv stilling som afdelingsleder på området for dagpengemodtagere. Vi er ambitiøse og har en vision om, at vi vil være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for virksomheder og borgere. Derfor skal du være med til at sætte barren højt for vores mål, så vi kan nå endnu længere sammen. Et af vores fokusmål er at flere ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsvendte indsatser. Som afdelingsleder i Jobhuset skal du være med til at vi når dette mål, samtidig med at du leder den eksisterende drift med ro og nærvær, på trods af en tid som er præget af forandringer inden for beskæftigelsessystemet og jobcenterets arbejde.

Jobcenter Aalborg – hvad er det for et hus, som du skal træde ind i?
Jobcenteret består af fem myndighedshuse med hver deres centerchef, hvor du vil høre til i Jobhuset. Jobhuset er indgangen for alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere. Jobhuset varetager hele den beskæftigelsesmæssige indsats i forhold til disse målgrupper.
Virksomhedsservice er ligeledes placeret i Jobhuset, og er virksomhedernes indgang til Jobcenter Aalborg, og er samtidigt bindeleddet til resten af Jobcenter Aalborg i forhold til at understøtte de virksomhedsvendte indsatser.

Du vil referere til centerchefen for Jobhuset, og indgår i en ambitiøs ledergruppe, hvor du sammen med dine to lederkolleger lægger vægt på fællesskab og står skulder ved skulder i bestræbelserne på at løse og udvikle den fælles kerneopgave. Du får ledelsesansvaret for 35 engagerede medarbejdere samt to faglige koordinatorer og dagpengekonsulenten.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver?
Som afdelingsleder vil du have den daglige personaleledelse for dine medarbejderne og have et tæt samarbejde med dem omkring deres udvikling og resultater bl.a. gennem resultatopfølgningssamtaler og løbende sparringsamtaler. Du vil, sammen med faglige koordinatorer og konsulent, have det faglige ansvar på dit område, herunder at sikre et stærkt og vedvarende virksomhedsrettet fokus. Du drøfter og koordinerer løbende med centerchefen og de øvrige afdelingsledere, og I leder jeres afdelinger med afsæt i de fælles beslutninger og fælles visioner for Jobhuset.

Hvem er du og din faglige profil?

  • Du har flere års ledelseserfaring inden for beskæftigelsesområdet, og relevant lederuddannelse
  • Du er en dygtig personaleleder
  • Du skal både være tydelig og transparent, men også uhøjtidelig og nærværende i din ledelsesstil
  • Du kan stille dig op på ’ølkassen’ og gribe forsamlingen, samtidig med at du er tillidsskabende og ser vigtigheden i at inddrage, lytte og give råderum
  • Du kan følge op og understøtte faglige koordinatorer og konsulent med planlægning, processer og kommunikation
  • Du trives med at skabe kontakt og opbygge relationer – både i og uden for afdelingen, herunder a-kasser, uddannelsesinstitutioner, leverandører og aktører inden for området
  • Du har en vision og et mindset om at ville tænke i sammenhængskraft
  • Du har flair og interesse for at anvende IT og arbejde datadrevent – du skal gerne se digitalisering og kompetenceudvikling som effektive værktøjer til at nå målet om at løse kerneopgaven

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med høj faglighed
  • Et godt netværk med Job- og Uddannelsesafdelingens øvrige afdelingsledere
  • Mulighed for at præge og arbejde aktivt med beskæftigelsesdagsordenen for Danmarks 3. største kommune
  • Mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling

Er du nysgerrig på mere, før du søger?
Så er du velkommen til at henvende dig til centerchef Lena Byrgesen på tlf. 99319059 / 25199059. Hun træffes bedst den 28. oktober mellem kl. 14 og 15 eller den 4. november mellem kl. 11.30 og 12.30

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Det er et krav, at du har kørekort.

Ansøgningsfrist: kl. 12.00 den 13. november 2024

Samtaler: Vi afholder 1. samtalerunde den 20. november 2024, hvorefter der udvælges kandidater til test inden en forventelig 2. samtalerunde den 27. november

Ansættelsesstart: 2. januar eller efter aftale

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
13.11.2024

Kontaktperson
Lena Anine Hyldgaard Byrgesen +4599319059

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2673398//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.