Få opslag som dette inden alle andre

Koordinerende jordemoder søges til jordemoderkonsultationerne, Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Vi søger en jordemoder til teamet omkring jordemoderkonsultationerne
Vi søger en jordemoder, som ønsker at blive en del af et team, som arbejder tæt sammen omkring graviditetsforløbene og jordemoderkonsultationerne.

Har du graviditet, konsultationsområdet, sundhedsfremme og gode patientforløb som dit interessefelt. Og vil du gerne skabe gode patientforløb, arbejdsgangsoptimere, sikre høj faglig kvalitet og medvirke til at give jordemødrene den bedst mulige arbejdsdag, så vil du passe godt ind hos os.

Jordemoderkonsultationerne hjælper med at skabe sunde gravide og kommende familier. Vi er dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige jordemødre, som hver dag arbejder målrettet med at levere bedst mulig jordemoderfaglighed inden for rammerne for konsultationsarbejdet for ca. 6.600 familier om året.

Der er ca. 60 jordemoderkonsultationer om ugen fordelt på 5 matrikler i vores optageområde. Vi har en række forskellige konsultationer; basiskonsultationer, specialkonsultationer for sårbare gravide og for tvillingegravide, samt konsultation for bariatrisk opereret gravide og gravide med graviditetsdiabetes.

Foruden konsultationer, tilbyder vi familie- og fødselsforberedelse. Lige nu primært som webinar, men dette er et område, hvor vi både lokalt og regionalt ønsker udvikling.

Jobbet
Jobbet som konsultations-koordinator vil være en blanding af driftsopgaver, mindre udviklingsprojekter, ad hoc-opgaver forbundet til jordemoderkonsultationen, og deltagelse i patientarbejdet.

Dit arbejde indeholder bl.a. daglig koordinering i forhold til bemanding, supervisering og introduktion af nye kollegaer i konsultationerne samt formidling af viden på området. Du vil skulle betjene og give sundhedsfaglig vejledning gennem vores graviditetstelefon og digitale kanaler og stå for oplæring og supportering af andre undervisere i fødselsforberedelse. En mindre del af funktionen vil også være klinisk visitation af journaler, samt planlægning af graviditetsforløb.

Du vil skulle kunne møde ind på alle 5 matrikler.

Du vil indgå i tæt samarbejde med de basisjordemødre, der varetager jordemoderkonsultationer og fødselsforberedelse samt samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt. Der er et stort velfungerende sekretariat tilknyttet, som også vil være tætte samarbejdspartnere.

Du vil blive et ben i et fremadskuende team bestående af den visiterende jordemoder, sekretæren og vicechefen for jordemoderkonsultationerne. I vil i teamet supplere hinanden i arbejdsopgaver efter kompetencer og præferencer og der er mulighed for at præge arbejdsopgaverne.

Vi vil de næste år skulle arbejde mere indgående med udvikling af sammenhængende patientforløb på tværs i afdelingen, til gavn for alle gravide, fødende og barslende patienter på Amager Hvidovre Hospital. Denne stilling vil derfor potentielt være en stilling, der kan forandre sig over tid sammen med organisationsudviklingen.

Vi ønsker, at du

  • har bred klinisk erfaring fra konsultationsområdet – helst 5 år eller mere
  • er jordemoderfagligt visionær med stort fokus på patientinddragelse
  • har administrations- og organisationsforståelse og gode digitale skills
  • gerne har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde eller projektstyring
  • har gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
  • er stabil, fleksibel og engageret og trives i en til tider hektisk hverdag
  • har indsigt i og gerne har kendskab til specialkonsultation
  • gerne har erfaring fra klinisk visitation eller stor lyst til at nørde patientforløb
  • kan undervise i fødselsforberedelse, herunder også virtuelt

Vi kan tilbyde

  • et spændende og varierende arbejde
  • fokus på det gode og tætte samarbejde, såvel tværfagligt som tværsektorielt
  • en afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten
  • en afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere
  • en dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur
  • et velfungerende set-up, som du kan være med til at præge fremadrettet

Vi er selvfølgelig interesserede i at høre, hvilke tanker og overvejelser du kan bidrage med.

Arbejdstiden vil være 37 timer/uge og ligge i tidsrummet fra kl. 7.00-15.30. Der er nyligt aftalt mellem Regionerne og Jordemoderforeningen, at alle ansatte på en klinisk afdeling skal tage minimum 18 vagter om året i weekender og på helligdage. Det svarer til to vagter hver sjette weekend, og du vil som udgangspunkt blive ansat på denne aftale. I hvilket klinisk afsnit det giver mening, vil kunne aftales nærmere og vil først blive effektueret efter grundig oplæring.

Stillingen er til besættelse fra 1. januar 2025 eller tidligere hvis muligt.

  • Ansøgningsfrist d. 14. november 2024
  • Vi forventer at afholde samtaler den 19. november 2024

Du er velkommen til at kontakte Vicechefjordmoder Sisse Kammann med spørgsmål omkring stillingen på tlf. 3862 2614.

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Amager og Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673416//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.