Få opslag som dette inden alle andre

Jobformidler til Halsnæs kommunes sammenhængende ungeindsats - Ungeværket.

Halsnæs Kommune



Brænder du for at samarbejde med virksomheder og hjælpe udsatte unge på vej til et liv med uddannelse og job? Så kom og bliv en del af Ungeværket.

Kom og bliv en del af et meningsfuldt arbejde i en faglig stærk Ungeenhed
I Ungeværket har vi valgt at slå den klassiske virksomhedskonsulent-funktion og mentor-funktionen sammen til det, vi kalder en Jobformidler. Som jobformidler skal du via dit kendskab til de lokale og omkringliggende virksomheder yde en intensiveret virksomhedsrettet indsats overfor vores unge. Målet er altid lønnede timer og ordinær ansættelse, da vi har erfaring med, at netop det at blive inkluderet på arbejdsmarked på ordinære vilkår, skaber motivation hos udsatte unge og kan være deres vej mod selvforsørgelse eller uddannelse på sigt.

Vi anvender IPS-metodens tilgang, så hvis du har kendskab til eller erfaring med denne, vil det være en fordel. Hvis ikke, skal du være indstillet på at lære metodens tilgang at kende samt have troen på, at alle mennesker har ressourcer og skal mødes som nogen, der KAN inkluderes på det ordinære arbejdsmarked. Opgaven består derfor i motivering af den unge, en aktiv og opsøgende- virksomhedskontakt samt en øget samarbejdsgrad med virksomheder.

Du er tilknyttet din egen faggruppe i Ungeværket og indgår i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den unge. Ungeværket er en enhed, hvor alle ungeindsatsens fagligheder er samlet. Ungeværket består desuden af tværgående ungesagsbehandlere, tværgående støttepersoner (ungekontakt), borgerkonsulenter, UU-vejleder og administrative medarbejdere. Altså er beskæftigelsesområdet og socialområdet samlet under ét tag. Hovedformålet med indsatsen er at sikre, at unge mellem 15-30 år motiveres til uddannelse/job samt fastholdes heri, så de efterfølgende kan finde deres plads på arbejdsmarkedet. Dog kræver dette ofte helhedsorienterede løsninger, hvor de unges sociale og personlige udfordringer må samtænkes.

Hvad forventer vi af vores kommende kollega
Som jobformidler har du den tætte kontakt til arbejdsmarkedet og den unge. Du er løbende ansvarlig for 20 unge og afholder hyppige samtaler, hvor du følger op på de unges forløb ude i virksomhederne. Du motiverer de unge og arbejder relationelt og tillidsfuldt med både de unge og virksomhederne samt sikrer progression i forløbet.

Grundet den iboende støtteindsats skal du ligeledes støtte op om andre ting i den unges hverdag, der har direkte betydning for, at den unge fastholder sit job. Det kan f.eks. være at støtte den unge i at blive tilknyttet rusmiddelscenter eller understøtte en sund døgnrytme ved at hjælpe den unge med at komme op og afsted om morgenen el.lign. Vi forventer dermed, at du kan levere en håndholdt indsats, og at du har en lille sælger i maven og motiveres af at skulle finde lønnede timer, ordinære jobs og lærepladser ude i virksomhederne.

Dine arbejdsopgaver

  • Opbygning af en tæt og tillidsbaseret relation til borgere i et håndholdt og sammenhængende forløb fra start til slut.
  • Hyppige jobrettede samtaler med den unge om, hvad der skal til for at mestre de udfordringer, der står i vejen for at komme i job eller uddannelse.
  • Finde jobåbninger og have et bredt kendskab til jobmulighederne i nærområdet.
  • Klæde den unge på til selv at stå for jobsøgningen; udarbejdelse af CV og ansøgning, jobsamtale osv.
  • Sparringspartner for den unge i forhold til, hvordan man agerer på et arbejdsmarked (sociale spilleregler m.m.).
  • Virksomhedskontakt, når den unge starter i kort praktik, og der derfor skal indgå forhandlinger i forhold til muligheder for ordinære timer, etablering, opfølgning, fastholdelse og jobskabelse.
  • At arbejde koordinerende og tværfagligt med relevante samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere.
  • Støtte den unge i både den virksomhedsrettede indsats og på mere sociale og personlige parametre, der alle er afgørende for at kunne fastholde et job.
  • Administrative opgaver i fagsystem, samt udarbejdelsen af handleplaner og statusnotater.

Om dig

  • Du har en relevant faglig baggrund og erfaring i forhold til jobbet – det kunne være:
    • Kendskab til målgruppen og beskæftigelsesområdet og lovgivning
    • Erfaringer som virksomhedskonsulent og ønsker en støttefunktion tilkoblet
    • Erfaringer med IPS
    • Erfaring som jobformidler fra anden kommune
    • Erfaring hos ekstern aktør, der samarbejder med jobcentrene.
  • Du tror på, at alle mennesker kan bidrage til arbejdsmarkedet, og du har gode erfaringer med at finde jobmuligheder for borgerne på kanten af arbejdsmarkedet.
  • Du er resultatorienteret og ved, at det er virkeligheden, der virker for borgerne – også når borgerne ikke selv tror på det.
  • Du kan motivere borgere, der har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet og få dem til at genvinde troen på, at de kan komme i job eller uddannelse.
  • Du arbejder relationelt og tillidsskabende.
  • Du møder på arbejde med godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn.
  • Du prioriterer et højt niveau af dokumentation og datadisciplin, ligesom du hurtigt sætter dig ind i nye IT-redskaber - vi arbejder med KMD Momentum, VITAS og SBSYS.
  • Du har kørekort og ren straffeattest.

Vi tilbyder
Som en del af Ungeværket sidder du sammen med 20 kollegaer i storrumskontor og oplever muligheden for løbende sparring og inspirerende samarbejdsflader. Tværfagligt samarbejde giver muligheden for egen og andre faggruppers udvikling samt det at skabe resultater i fællesskab.

Du bliveren del af et hus, der tør tænke utraditionelt, og hvor alle deltager aktivt i at videreudvikle indsatsen til gavn for kommunens unge. Vi deltager gerne i projekter, der bidrager til ny viden og udviklingen af nye metoder, som kan øge effekten af den uddannelsesrettede indsats. Vi er en enhed med høj social og faglig trivsel, karakteriseret ved humor, omsorg og hjælpsomhed.

Hvis du vil vide mere om jobbet så kan du kontakte
Afdelingsleder Natalia Frøhling tlf. 61 14 06 71 eller fagleder Martin Boes Andersen tlf. 51 67 54 99.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 37 timers stilling til besættelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Fristen er søndag den 17 november 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 22 november i uge 47.Kun i helt særlige tilfælde kan vi afholde samtalen en anden dato.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Ungeværket

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Rådhuspladsen, 1, 3300, Frederiksværk, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Halsnæs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs er ikke som alle andre – hverken i dag eller i år 2030. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser, der giver enestående muligheder for at udfolde sig i Halsnæs. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs gør vi livet til en inspirerende oplevelse hver eneste dag. Her udnytter vi naturens kræfter og vandets styrke. Vi dyrker det levende håndværk. Vi byder folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv. Vores livsstil inspirerer – og gør os stolte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673430//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.