Erfaren og faglig dygtig privatkunderådgiver til Spar Nord Svendborg
Spar Nord Bank A/S
Har du lyst til at arbejde i Danmarks femtestørste bank, der bygger på en unik forretningsmodel, der tager afsæt i en stærk, lokal tilstedeværelse og handlekraft? Spar Nord er nemlig hele områdets bank. Det betyder, at vi engagerer os i det lokalsamfund, vi er en del af. Og når det går godt i byen, giver vi igen til forenings- og kulturlivet via lokale sponsorater og donationer fra Spar Nord Fonden. Det, synes vi, giver god mening.
En af vores dygtige kollegaer flytter til København og har fået nyt job i banken, og derfor søger vi nu en ny privatrådgiver til at overtage en veletableret kundeportefølje.
Vi søger en engageret og kundeorienteret privatrådgiver, der kan sikre, at vores kunder fortsat modtager den gode rådgivning, de er vant til. Vi mangler en dygtig rådgiver, som kan overtage og vedligeholde en spændende og aktiv portefølje - Så grib chancen for at få et attraktivt job!
Om jobbet – porteføljen står klar til dig
Du får en tilpasset kundeportefølje, som er spændende, alsidig og med mange muligheder bl.a. indenfor bolig, pension og investering.
Og fordi du er dygtig til at fastholde dine kunder gennem ordentlighed og tillid, tiltrækker du også nye kunder til din portefølje. Dette fordi din kompetente rådgivning gør, at kunderne naturligt henviser til dig i deres netværk.
Du er en succes i jobbet, når du yder proaktiv rådgivning i samspil med bankens specialister, og du formår at spotte de gode forretninger uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse.
Vi kan tilbyde et job, hvor du:
- får ansvaret for din egen kundeportefølje
- træffer mange beslutninger selv eller i dialog med afdelingens ledelse
- har rig mulighed for sparring samt videndeling i et fagligt stærkt miljø
Afdelingen – et ’lunt’ team med stor erfaring
Svendborg afdeling er centralt beliggende, og vi er en afdeling med godt humør, højt tempo og masser af energi og gåpåmod.
Vil du med på holdet?
Vi forestiller os, at du:
- har en stærk ballast som kunderådgiver
- er ambitiøs i hverdagen og trives i et travlt miljø
- motiveres af at tale med kunder og har mod og evne til at arbejde proaktivt
- har en sund kreditmæssig holdning, som du får til at gå hånd i hånd med salg og godt købmandskab
- er en god teamspiller med et positivt sind
- Lokalkendskab vil være en fordel
Hvem er vi?
Spar Nord Svendborg består af en privat og erhvervsafdeling. Vi er i alt 13 medarbejdere som sammen udgør et socialt og kompetent team, der yder professionel rådgivning til kunderne med vægt på høj faglighed, særdeles god service og en personlig relation.
Kan du se dig selv som en del af Spar Nord Svendborg, så tøv ikke med at sende din ansøgning senest den 19. december 2024. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Se dine kommende kolleger her.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Ulrik Feveile Nielsen på telefon 25 27 14 10.
Vil du vide mere?
Læs mere om Spar Nord på vores hjemmeside www.sparnord.dk eller følg os på LinkedIn, hvor vi løbende slår nye stillinger op.
Afdeling: Skelagervej 15 , Aalborg
Lokation: Spar Nord Svendborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: