Social Media Coordinator - barselsvikar
LEGOLAND ApS
Stedets navn
LEGOLAND Billund
Job placeringer
DK-Billund
Job-id
2024-5976
Ansættelsesforhold
Fixed Term/Seasonal
Kontrakttype
Sæsonansat
Beliggenhed (land-stat-by)
DK-Billund
Roller og ansvar
Kvalifikationer og erfaring
LEGOLAND® søger udadvendt og struktureret Social Media Coordinator til barselsvikariat i PR-afdelingen
Vil du være med til at få LEGOLAND® ud over rampen på vores sociale medier, og er du et naturtalent til at begå dig foran et kamera? Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en barselsvikar til stillingen som PR & Social Media Coordinator i PR-afdelingen, hvor vi skal sikre LEGOLAND synlighed i klassiske medier og på sociale medier i både Danmark og i udlandet.
Som PR & Social Media Coordinator kommer du til at have en vigtig rolle i vores PR-afdeling. Du er med til at koordinere og afvikle både PR- og Social Media projekter i afdelingen, og du er ansvarlig for at styre vores løbende redaktionsplan, hvor alle i afdelingen bidrager til at lave kreativt indhold til sociale medier, pressemeddelelser og vores interne medarbejderkommunikation.
Du kommer til at referere direkte til pressechefen, og derudover består PR-afdelingen af en anden koordinator. I din rolle vil du have særligt fokus på udførslen af content til SoMe, men du vil også være med til at koordinere, idegenerere og afvikle PR-events. Det er derfor en fordel, hvis du også har erfaring indenfor PR. Du vil være afdelingens kontaktpunkt for rigtig mange kollegaer i LEGOLAND og derudover have kontakt med en række eksterne leverandører, samarbejdspartnere og medier. PR-afdelingen er centralt placeret som en vigtig del af marketingafdelingen, der i alt består af 15 medarbejdere indenfor branding, kommunikation og salg.
Vi kigger særligt efter følgende kvalifikationer:
- Du har tidligere arbejdet med sociale medier og har fingeren på pulsen, når det kommer til nye trends og algoritmer
- Du kan jonglere med indholdsproduktion fra idé til færdigt indhold på tværs af platforme
- Du kan lide både at stå foran og bag ved kameraet. Vi leder efter en, som ikke er bange for at gribe mikrofonen og snakke med vores gæster i parken
- Du har erfaring med at optage og redigere video til særligt SoMe – du behøver ikke at være ekspert, men du skal have grundlæggende forståelse for videoproduktion og praktisk erfaring. Det vil være en fordel, hvis du kan klippe i Premiere Pro eller CapCut
- Du er struktureret og kan arbejde selvstændigt, og du trives med at arbejde i en afdeling, der har mange bolde i luften, og hvor der altid er noget at gå i gang med
- Du skriver fejlfrit på både dansk og engelsk.
Fordele
LEGOLAND tilbyder en interessant og udfordrende kommunikationsstilling i en international og dynamisk virksomhed, hvor ingen dage er ens og med rig mulighed for personlig udvikling.
Vi evaluerer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Så send os hurtigst muligt via nedenstående link en kort ansøgning eller en video, hvor du fortæller lidt om dig selv. Vi ser også meget gerne eksempler på SoMe opslag, som du er særligt stolt af – det kan være alt fra reels, posts eller en kreativ caption.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen ønskes besat i perioden fra 1. januar 2025 – 31. december 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Cecilie Norlyk på 29228045 eller [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: