Få opslag som dette inden alle andre

Tysklærer med engagement og ambitioner til Sengeløse Skole

Høje-Taastrup Kommune



Her får du jobbet, hvor du sammen med engagerede kolleger, ledelse og elever udvikler sociale og faglige kompetencer hos vores børn på Sengeløse Skole.

Vores fælles opgave er, at få det bedste frem i alle, og vi lægger et stort stykke arbejde i at skabe trygge rammer, som forudsætning for, at alle børn, unge og voksne trives, udvikler sig og gror.

Vi er en lokal folkeskole i Sengeløse med et stort fokus på elevernes faglige læring og deres trivsel, da dette er afgørende for, at vores elever får mulighed for at danne og uddanne sig i en sådan grad, at de vil kunne begå sig i det omskiftelige omkringliggende samfund. Dette betyder også, at vi i perioder arbejder med projektbaseret læring under kommunens udviklingsprojekt om Fremtidens Skole. Vi er en skole med glade og dygtige børn, og vi vægter samarbejde med deres forældre og det omkringliggende samfund højt.

Vær med til at udvikle læringsmiljøer, koble dine fag med andre fagligheder og eksperimentere med undervisningsformer, som understøtter elevernes engagement, samarbejdsevner, kreativitet og nysgerrighed. Alt sammen i samarbejde med gode kolleger.

Jobbet er for dig, der er nysgerrig på egen praksis, vil være med til at udvikle folkeskolen og arbejder med trivsel og tryghed som forudsætning for læring. Du er uddannet lærer og kan undervise i tysk - og i andre skolefag.

Din faglighed er i top, og du hviler i dig selv og din faglighed, og det kan både elever og forældre mærke i din tilgang til undervisningen og tydelige måde at kommunikere på. Du brænder for at skabe god undervisning og ligesom os, har du et anerkendende børnesyn med blik for det enkelte barn og samspillet i klassen.

Det skal være udviklende og sjovt. Vi har en høj social kapital, som kommer af, at vi alle bidrager til fællesskabet. Det gør vi ved at samarbejde og hjælpes ad med at få tingene til at lykkes og deles om opgaverne. For os er det vigtigt, at det er rart og sjovt at være her både for børn og voksne – og alle skal være glade for at gå på arbejde. Du vil hurtigt opleve, at vi lægger vægt på gode relationer til alle elever samt eleverne imellem.

Vi samarbejder på tværs både i klasseteams, årgangsteams og fagteams. Det er i høj grad det gode samarbejde og den høje trivsel, som gennemsyrer hele vores organisation.

Skolens ledelse er meget tilgængelig og nærværende - og ledelse og medarbejdere er i tæt og tillidsfuld dialog. Ledelsen agerer gerne sparringspartner og går også gerne i klasserne for at få et indblik i hverdagen.

En landsby tæt på København og Roskilde
Sengeløse Skole er en tosporet skole med cirka 500 elever og ligger tæt på store naturområder og i en idyllisk landsby. Vores skole og SFO tilvælges af områdets forældre og af forældre fra hele kommunen. Vi gør en dyd ud af at se hele barnet og hele personalegruppen, der består af ca. 70 pædagogiske medarbejdere. Du finder flere oplysninger om skolen på Sengeløse Skoles hjemmeside.

Vores skole ligger smukt placeret i landsbyen Sengeløse beliggende kun 30 min. fra København og tæt på offentlig transport.

Ansøgningsfristen er onsdag den 13. november 2024
Vi afholder samtaler onsdag den 20. november.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger
Jobbet er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen. Du bedes derfor medbringe referencer til samtalen.

Vi vil meget gerne have, at du kommer og hilser på os. Du kan ringe og aftale tid til et besøg på skolen med viceskoleleder Annemette Rosenkrantz på 43352324.

Afdeling: Sengeløse Skole

Ansøgningsfrist: 13 November 2024

Placering: Spangåvej 10, 2630, Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673945//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.