Få opslag som dette inden alle andre

Visitator i Myndighed Ældre

Hjørring Kommune



En kollega ønsker nu at gå nye veje og vi søger derfor en ny visitatorkollega i Myndighed Ældre, 1.januar 2025.
Vi har base på rådhuset i Hjørring, hvor bl.a. Sundhed- Ældre- og Handicapforvaltningen har til huse.
Vi er 22 visitatorer, 2 hjerneskadekoordinatorer og en faglig koordinator samt en sekretær. Medarbejderne har forskellig sundhedsfaglig baggrund. Vi visiterer bl.a. til rehabilitering, personlig pleje, praktisk hjælp samt ældre- og plejeboliger. Vi benytter omsorgssystemet Cura/Systematic.
Ved årsskiftet 22/23 ændrede vi vores organisering, så vi nu arbejder med en lidt større specialisering. Vi har bl.a. teams, som varetager udskrivninger, visitering til praktisk hjælp ligesom vi også har et områdeteam.
Du vil ved ansættelsen blive tilknyttet det team – på 3 visitatorer – som varetager visitering til praktisk hjælp. Der vil senere være mulighed for rokering til andet team, så du oparbejder en bred erfaring med myndighedsarbejdet.
Hjørring Kommunes overordnede værdier er tillid, dialog og arbejdsglæde, disse vægtes derfor højt i vores fælles hverdag.
Myndighed Ældre har udadgående funktioner i hele Hjørring Kommune. Vi har et antal tjenestebiler til rådighed, evt. kørsel i egen bil afregnes efter statens takster.

Vi tilbyder:

  • en dynamisk og travl afdeling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • dygtige og engagerede kolleger
  • samarbejde med leverandører – både private og Hjørring Kommunes hjemmepleje
  • meget selvstændigt job med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • en visitatoruddannelse efter ca. 1 års ansættelse.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • visitere ud fra Hjørring Kommunes gældende kvalitetsstandarder og serviceniveau
  • visitere til hjemmehjælp, rehabilitering, ældre- og plejeboliger, mv.
  • henvise til øvrige kommunale tilbud, som borgeren har behov for
  • journalføre og kommunikere elektronisk via Cura omsorg.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet terapeut eller sygeplejerske og har erfaring som visitator
  • har lyst til at arbejde med lovgivning og dokumentation
  • kan betjene IT på brugerniveau
  • har kendskab til ”Fælles Sprog lll
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • er positiv, engageret og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt, strukturere egne opgaver og samarbejde i team
  • har lyst og mod til at arbejde tæt sammen i tværfagligt team
  • kan samarbejde med mange forskelligartede samarbejdsparter - også eksternt

Derudover er det rigtigt velkomment, hvis du har erfaring fra primærområdet og de kommunale servicetilbud.
Der vil blive planlagt introduktionsforløb ud fra din baggrund og dine behov.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, kan du kontakte leder af Myndighed Ældre og Hjælpemidler, Ingelene Schelde på mobil 4122 5022.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest / straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Visitator i Myndighed Ældre

Ansøgningsfrist:
8. november 2024

Ansættelsessted:
Hjørring Kommune
Myndighed Ældre
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Jobtype:
Sagsbehandling

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674252//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.