Få opslag som dette inden alle andre

Farmakonom søges til et barselsvikariat til Logistikafdelingen på Sygehusapoteket i Aalborg - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Har du lyst til at prøve kræfter med opgaver i Logistik på Sygehusapoteket Region Nordjylland?

Vi søger en farmakonom til et barselsvikariat på fuld tid. Ansættelse er pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er en virksomhed under Region Nordjylland. Sygehusapoteket understøtter og sikre effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav. Vi er i dag 200+ ansatte.

Logistiks opgaver:
Vores kerneopgave er at sikre leverance af lægemidler til Regionens Hospitaler, Psykiatrien og patienter, som er i fortsat sygehusbehandling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere med fokus på at følge reglerne for GDP (God Distributions Praksis).

Du vil blive ansat i en travl driftsafdeling, hvor vi aktuelt er 30 ansatte fordelt på farmaceut, farmakonomer, logistikmedarbejdere, ledende farmakonom og afdelingsleder.

Vi arbejder i teams med opgaverne ordremodtagelse, varemodtagelse, lager og distribution af lægemidler.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil komme til at indgå i et team, som på nuværende tidspunkt består af 7 farmakonomer, hvor den primære opgave er udlevering af vederlagsfri medicin til patienter i fortsat sygehusbehandling, som skal have leveret til eget hjem eller til medicinboks.

Ansvarsområde:

  • Kontakt til udvalgte patientgrupper, som får leveret medicinen til medicinbokse
  • Ordremodtagelse af rekvisitioner, som kan kræve telefonisk kontakt med patient, sygeplejerske eller læge
  • Plukke og pakke medicin efter fastlagte procedure
  • Effektuering i FMK (Fælles Medicin Kort)
  • Batchregistrering i EPJ (Elektronisk Patientjournal) af biologiske lægemidler
  • Afløse de øvrige farmakonomer, som har opgaver med at levere medicin til patienter i eget hjem
  • Andre ad hoc og afløsningsopgaver som f.eks. pluk og pakning af medicin til regionens sygehusafdelinger

I teamet lægges der vægt på, at vi har en hverdag med sparring, overblik og hjælpsomhed.
Vi løfter altid i flok og hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.

I en travl hverdag med mange bolde i luften, forventes det, at alle hjælper med til at gribe dem inden fyraften.

Dine kvalifikationer:

  • Du skal være uddannet farmakonom og have lyst til at arbejde med logistikopgaver
  • Du skal have et godt kendskab til og erfaring med IT-systemer, da det er et vigtigt arbejdsredskab i vores hverdag
  • Du skal være en teamplayer – samtidig med du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne
  • Du skal være initiativrig, positiv, samarbejdsvillig og god til at kommunikere

Vi tilbyder:

  • Et spændende, afvekslende og fagligt udfordrende job
  • Grundig oplæring og træning i opgaverne
  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og udviser gensidig tillid og respekt for hinandens arbejdsopgaver. Vi tager fælles ansvar og løser vores opgaver i en positiv ånd
  • Flekstidsordning
  • Arbejdstid der ligger i tidsrummet mandag til fredag kl. 8 – 15.30

Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med Farmakonomforeningen. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause.

Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte ledende farmakonom Anne Birk telefon 92 43 25 02 eller afdelingsleder Henrik David på 20 61 44 52. Du kan også se mere om Sygehusapoteket på www.rn.dk/sygehusapoteket.

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Ansøgning:
Din ansøgning med eksamenspapirer, CV og eventuelle bilag skal være os i hænde senest mandag den 11.11.2024 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Ansættelsessamtale forventes afholdt den 15.11.2024
.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674330//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.