Mødeleder til Rehabiliteringsteam i Faxe Kommune
Faxe Kommune
Er du socialrådgiver med en bred erfaring fra beskæftigelsesområdet - eller har du på anden måde bred erfaring fra beskæftigelsesområdet - og en passion for rehabilitering, så søg den ledige stilling som mødeleder i Faxe Kommune
Faxe Kommune søger en engageret mødeleder til vores rehabiliteringsteam. Stillingen er på 37 timer om ugen, og du vil have det overordnede ansvar som mødeleder. Du vil herudover have en vigtig rolle for udviklingen af arbejdet som pågår lige nu omkring styrket sagsbehandling i Center for beskæftigelse.
Jobcenter Faxe har ca. 105 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at understøtte borgerne i at blives elvforsørgende. Vi tror på borgerne og at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Stillingen er placeret i Jobcenterets afdeling Arbejdskraft og Rekruttering, hvor du bliver en del af et team med 21 engagerede og dygtige kollegaer, som arbejder med aktive beskæftigelsesindsatser med høj kvalitet. Der er et ønske om, at stillingen besættelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025.
Om Rehabiliteringsteamet
Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen med borgere og deres sagsbehandlere for at drøfte og indstille til indsatser, der kan hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Og dette i et positivt samarbejde med virksomhedskonsulenterne og tværfaglige samarbejdspartnere.
I august 2024 omlagde vi organiseringen af rehabiliteringsteamet, fordi vi tror på, at én fast mødeleder kan styrke arbejdet med at sikre ensartethed i forhold til opgaveløsningen.
Samtidig er der igangsat et udviklingsspor, som fortsat pågår i forhold til vejen hen mod rehabilitering i Center for beskæftigelse. Dette fordi, vi ønsker at give borgerne en samlet, ensartet og helhedsorienteret indsats i rehabiliteringsteamet samt et ønske om at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og udførelsen af den efterfølgende indsats for borgere med komplekse problemstillinger, som skal have afklaret deres fremtidige forsørgelsesgrundlag.
Selve udviklingsarbejdet er forankret i Team Job, hvorfra koordineringen sker med øvrige ledere i Center for Beskæftigelse. Du vil som mødeleder indgå i tværfaglige foraer sammen med ledergruppen og med øvrige repræsentanter fra Center for Beskæftigelse.
Dine opgaver vil inkludere:
- Være fast mødeleder i rehabiliteringsteamet ugentligt.
- Kvalitetssikre materiale inden borgerens sag sættes på dagsordenen.
- Oprette og vedligeholde arbejdsgange for rehabiliteringsteamets arbejde.
- Udarbejde indstillinger i forbindelse med rehabiliteringsmøder
I 2025 vil du kunne forvente at skulle løse andre opgaver i teamet, hvor du ansættes, i Team Job. Dette som følge af sygedagpengereformen og en forventning til færre sager, som skal behandles i Rehabiliteringsteamet. Opgaverne vil være indenfor fleksjobområdet.
Om dig
Vi søger en kandidat, der:
- Er uddannet socialrådgiver eller en kandidat, som har stor viden omkring opgaven
- Har erfaring med myndighedsarbejde på beskæftigelsesområdet og kendskab til relevant lovgivning, herunder lov om social pension.
- Har erfaring med mødeledelse og kan sikre borgerinddragelse samt koordinering af indsatser.
- Kan tilrettelægge mål og delmål sammen med borgerne, så de kan komme i job eller uddannelse.
- Er struktureret, selvstændig og dygtig til at planlægge og koordinere.
- Er engageret, fleksibel og mødestabil.
- Er dygtig til at formidle komplekse emner på en tydelig og respektfuld måde.
Vi tilbyder:
- En central rolle i et tværfagligt team med fokus på borgernes muligheder for at bidrage på arbejdsmarkedet.
- Mulighed for at udvikle og implementere nye tiltag i rehabiliteringsindsatsen.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger og et fokus på samarbejde.
- Samarbejde med kollega, som er back-up til mødelederfunktionen ved ferie og fravær.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder 1 stilling, hvor du kan være med til at yde en helhedsorienteret indsats for borgere i Faxe kommune. Afdelingen har konstant fokus på udvikling og der kommer løbende nye opgaver og ansvar, der gør det spændende at gå på arbejde.
Du får arbejdssted i Haslev, som har gode transportmuligheder både via offentlige transport og tæt på motorvej. Fra København kan du nå Haslev på 45 minutter.
Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune blive indhentet straffeattest og reference.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Har du spørgsmål til indholdet i jobbet, er du meget velkommen til at rette henvendelse til teamleder Henriette Durup Johansen på mobiltelefon 51709201.
Arbejdssted:
Tingvej 7, 4690 Haslev.
Ansøgning
:
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. november 2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtale den 27. november 2024.
Afdeling:
Frederiksgade 9, Haslev
Tingvej 7, Haslev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: