Få opslag som dette inden alle andre

Business Controller

Keolis Danmark A/S



Business Controller, der kan sætte strøm til vores rapportering og analyser
Finansområdet har igennem de seneste år gennemgået en positiv og professionel transformation med et større kommercielt fokus og samarbejde med forretningen. I kombination med den grønne transformation fra diesel- til el-drift stilles helt nye krav til, finansiel transparens, opfølgning, driftsstrategi og krav til investeringer. Kombinationen af denne transition og et stærkt konkurrencepræget marked skaber muligheden for denne spændende stilling, hvor du kan bidrage til at skabe stor forskel og værdi.

I tillæg til vores to nuværende forretningsområder, bus og letbane, forbereder vi deltagelse i det kommende udbud af Københavns metro, hvor finans naturligt er en væsentlig spiller. I den forbindelse styrker vi finansorganisationen som følge af et internt karriereskifte, og vi søger nu en business controller til vores nuværende kerneforretning.

Vi arbejder ligeledes målrettet mod at automatisere data og rapporteringer i Power BI og optimere vores processor, så vi kan skabe kommerciel værdi på tværs af organisationen. Som vores nye kollega vil du i tæt samarbejde med forretningen naturligt spille en central rolle i denne fortsatte digitale transformation, som er godt på vej.

Med reference til Head of Commercial Finance får du en bred vifte af opgaver, som ofte løses i samarbejde med vores dygtige kollegaer i finans og vores områdechefer på tværs af Danmark.

Velkommen til Keolis
Du bliver en del af en koncern med ca. 1.500 medarbejdere i Danmark og ca. 68.500 kolleger verden over. Keolis er en af verdens førende leverandører af kollektiv trafik. I Danmark har vi 400 busser fordelt på 7 busanlæg med egne værksteder samt driftskontrakt på letbanerne i Aarhus og Odense. Keolis Danmark er franskejet, og en del af opgaven er derfor også at pleje forbindelsen mellem vores danske organisationen og moderselskabet i Frankrig. Du vil derfor også bruge både dansk og engelsk i din dagligdag.

Du kommer primært til at sidde på det danske hovedkontor i Glostrup i nye, moderne faciliteter sammen med vores øvrige stabs- og supportfunktioner, heraf 11 kolleger på finansområdet. Du vil desuden være på vores forskellige danske lokationer i forbindelse med budgetlægning og performanceopfølgning.

Vi har en flad hierarkisk struktur og kort vej til både drift og topledelse. Det betyder, at du får bredt ejerskab for dine opgaver – helt fra ideen i forretningen og til at præsentere den for vores direktion.

Dit arbejde skaber stabil drift, udvikling og kommerciel værdi.
Blandt opgaverne er:

  • Agere sparringspartner for driftsorganisationen i både bus og letbanen.
  • Analysere og rapportere den månedlige finansielle performance og forretningsbestemte KPI’er.
  • Understøtte diverse FP&A-initiativer på tværs af organisationen.
  • Faglig ekspert og sparringspartner indenfor et eller flere områder. For eksempel videreudvikling af vores Power BI løsning, lønanalyse, investeringsopfølgning eller noget helt fjerde der fanger din interesse.
  • Ad hoc finansielle analyser og projekter for at understøtte ledelsen i beslutningstagning og strategiske initiativer.

Vi søger en kollega med følgende kompetencer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende. Alternativt har du opbygget relevante kompetencer fra en lignende stilling.
  • Analytisk og struktureret tilgang til finansielle opgaver og evnen til at trække meningsfulde konklusioner ud af komplekse datasæt.
  • Kritisk tilgang til datagrundlag og evnen til konstruktivt at udfordre nuværende processer.
  • Solid erfaring med Excel, PowerPoint og gerne Power BI og BC365.
  • Flydende på engelsk og dansk - mundtligt og skriftligt.

Som person er du positiv, initiativrig og følger altid dine opgaver til ende. For at få succes i stillingen kræver det, at du er nysgerrig, proaktiv og aktivt opsøger viden i forretningen.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte, Peter Pilgaard Hansen på telefon.: +(45) 28 91 78 48 eller på e-mail: [email protected]

Vi indkalder til samtale løbende, så tøv ikke med at sende ansøgning og CV af sted. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: 0 HQ stab

Placering: Naverland 20, 2600, Glostrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Keolis Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Keolis Danmark A/S

Naverland 20, 2600 Glostrup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.