Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til telemonitorering

Svendborg Kommune



Er du sygeplejerske og optaget af at arbejde med forebyggelse og mestring, så er telemonitorering måske noget for dig.
Vi søger nu en sygeplejerske, som får ansvar for telemonitoreringen i Sundhedshus Svendborg.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du:

  • skal varetage monitorering og kontakt til borgere med hjertesvigt, som er en del af teleindsatsen
  • vil have ansvaret for udviklingen af monitoreringsopgaven i Sundhedshus Svendborg og indgå i udviklingen i Svendborg Kommune
  • skal bygge bro mellem de borgere, der kommer ind i telemonitoreringen og de forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser, der er i Sundhedshus Svendborg.

Om jobbet – hvor vi skaber et sundere Svendborg
Du bliver ansat i Sundhedshus Svendborg, en afdeling i Svendborg Kommunes Sundhedsafdeling.
Det er en fast stilling på 37 timer ugentlig fra 1. januar 2025, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.
Du skal forvente, at du i en del af stillingen skal fungere som hjemmesygeplejerske.

Monitoreringsopgaven handler om, at styrke borgernes sygdomsforståelse, mestring og handlekompetencer i forhold til deres sygdom.
Det skal du medvirke til gennem din løbende kontakt til de borgere, der deltager i tele-indsatsen. Det er i første omgang borgere med hjertesvigt, men det er en forventning, at der kommer nye målgrupper de kommende år.

Monitoreringsopgaven er ny og du skal derfor medvirke til at bygge funktionen op. Opgaven bygger på anvendelsen af teknisk udstyr og du skal derfor have flair for, og synes, at det er mere spændende end frustrerende, hvis teknikken driller.

Som monitoreringssygeplejerske skal du varetage monitoreringsopgaven af de borgere, som af sygehuset eller egen læge er visiteret til tele-indsatsen. Du skal medvirke i den kommunale visitering af borgere til monitorering i hjemmesygeplejeregi eller i regi af Sundhedshuset. Derudover vil din opgave være at stå for monitoreringen af, og den løbende kontakt til, de borgere der bliver tilknyttet tele-indsatsen i Sundhedshuset.
Du skal desuden medvirke til at skabe bro mellem de borgere, der er en del af tele-indsatsen og de indsatser der foregår i Sundhedshuset. Der kan desuden opstå andre opgaver i Sundhedshuset, hvor dine kompetencer også kan bringes i spil.

Du skal sammen med dine monitoreringskollegaer i hjemmesygeplejen stå for at visitere borgere og der forventes en del samarbejde mellem dig og dine kollegaer i hjemmesygeplejen.

Når nye målgrupper kommer til vil opgaven forandre sig. Derfor vil det også være din opgave at følge og medvirke til udviklingen af monitoreringsopgaven i Sundhedshuset, men også indgå i udviklingen af opgaven i kommunen.

Da monitoreringsopgaven er ny, skal du forvente, at dit opgavefelt vil ændre sig i takt med, at vi bliver klogere på opgavens karakter og omfang. Du skal derfor forvente, at nogle af dine timer skal lægges i den kommunale sygepleje. Karakteren af opgaverne i hjemmesygeplejen vil afhænge af din erfaring og viden, og vil bero på en konkret aftale, når vi er kommet i gang med monitoreringsopgaven. Det kan fx være opgaver i en sygeplejeklinik eller vagter i en af hjemmesygeplejesektionerne.

Vi ønsker os en kollega som
Er ansvarsbevidst og en udpræget holdspiller, som værdsætter andres perspektiver og ved, at vi sammen kan mere end vi kan alene. Det forventer vi kommer til udtryk i det daglige samarbejde både i Sundhedshuset kollegaer imellem, men også med de kollegaer du vil have i andre kommunale funktioner, praktiserende læger samt sygehuse.

Du har et ønske om at støtte og hjælpe andre, når de har brug for hjælp. Vi har en forventning om, at du arbejder ud fra sundhedspædagogiske perspektiver i din dialog med borgerne. Det skal komme til udtryk ved, at du faciliterer gennem dialog og ved at være lyttende.

Opgaven vil udvikle sig og det stiller krav til din omstillingsparathed. Vi forventer ikke, at du kan alt fra starten og derfor hjælper vi dig.
Du vil bl.a. få uddannelse som monitoreringssygeplejerske i begyndelsen af din ansættelse. Det mener vi giver de bedste forudsætninger for, at du vil trives i en stilling, hvor du også selv skal være med til at gå nysgerrigt til det at forme en funktion, som ikke er veldefineret når du starter. Uddannelsen foregår 7.-9. januar 2025 og vi forventer, at du kan deltage disse dage.

Kvalifikationer

  • Uddannelse som sygeplejerske og erfaring indenfor hjertesvigt er en fordel
  • Teknisk flair og erfaring med at arbejde med teknisk udstyr i dit arbejde
  • Systematisk og struktureret og kan medvirke til at sikre implementering, fremdrift og udvikling

Om os
I Sundhedshus Svendborg arbejder vi generelt med at styrke sundheden i Svendborg. Det gør vi i form af en række tilbud der bl.a. er til borgere med kroniske sygdomme, en livsstil som udfordrer eller med ønske om rygestop. I Sundhedshuset er vi mange fagligheder, der arbejder sammen om at levere et stærkt og helhedsorienteret tilbud til borgerne.

Vi er en tværfaglig afdeling, der dels bygger på stærke fagligheder, men også sundheds-pædagogiske metoder og inddragelse af borgeren.

Du kan forvente en arbejdsplads der:

  • Arbejder værdibaseret i en politisk ledet organisation
  • Er i en spændende udvikling, med nye opgaver og muligheder
  • Har et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Du ansættes indledningsvist i Sundhedshus Svendborg, Hulgade 9 5700 Svendborg.

Kontakt gerne
For nærmere oplysninger om stillingen kontaktes

Afdelingsleder Jesper Eilsø på tlf. 51 55 34 53

Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 10. november 2024.

Samtale
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 19. oktober 2024. Der vil ikke blive udsendt besked om eventuelt afslag før samtalerne.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe to referencer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Sundhedshus

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Hulgade, 9, 5700, Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674636//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.