Få opslag som dette inden alle andre

Konstitueret dommer ved Retten i Glostrup

Danske Advokater



To stillinger som konstitueret dommer ved Retten i Glostrup er ledige til besættelse snarest muligt fra den 1. januar 2025. Stillingerne er tidsbegrænsede til udgangen af december 2025.

Som konstitueret dommer behandler du sager på lige fod med rettens udnævnte dommere. Det er derfor en forudsætning for konstitution i stillingerne, at din egnethed til en stilling som byretsdommer har været bedømt i landsretten. Denne bedømmelse sker under en konstitutionsperiode, der typisk varer 9 – 10 måneder. For nærmere oplysninger om konstitution i landsretterne henvises til www.domstol.dk under "Job" i topmenuen.

Stillingerne kan også søges af udnævnte dommere.

Stillingerne ønskes besat med henblik på bunkebekæmpelse. Det er en fordel, hvis du - ud over konstitutionsperioden i landsretten - har erfaring fra retsvæsnet, men det er ikke et krav.

På www.domstol.dk kan du læse om Danmarks Domstoles værdigrundlag, målsætninger og politikker.

Ansættelse forudsætter, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.

Stillingen er placeret i lønramme 38. Til stillingen er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 82.701 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2024-niveau).

Til overenskomstansatte ydes derudover et pensionsbidrag på 17,1 pct. af lønrammelønnen. Til udnævnte dommere ydes et supplerende pensionsbidrag på 17,1 pct. af tillægget.

En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 14. november 2024.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, på tlf. 24 62 83 39 eller til Asger Weber, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 23 32 27 66.

Dommerudnævnelsesrådet forventes den 19. december 2024 at træffe beslutning om, hvem der indstilles til stillingen. Rådets indstilling offentliggøres på hjemmesiden den 20. december 2024, kl. 14. Den indstillede ansøger orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Der er ofte mange kvalificerede ansøgere til dommerstillinger ved Danmarks Domstole. Rådet opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge på ny. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Om firmaet
Ved Danmarks Domstole er ca. 2.500 medarbejdere ansat ved retterne, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Her på siderne kan du se ledige jobs og blive klogere på vores arbejdsområder og arbejdet ved Danmarks Domstole.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Advokater



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Advokater

Vesterbrogade 32, 1620 København V

Danske Advokater er de danske advokatvirksomheders brancheforening. Vi organiserer advokatvirksomheder, der repræsenterer mere end tre fjerdedele af alle de advokater og advokatfuldmægtige, der er beskæftiget i en advokatvirksomhed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2674780//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.