Få opslag som dette inden alle andre

Socialkonsulent til BOAS Jægerspris

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND



Du finder det meningsfuldt at bruge dine socialfaglige kompetencer til at skabe udvikling for unge og voksne med autisme og følgetilstande som fx OCD, angst og depression. Du nyder at møde ind til et bosted, som er beliggende i naturskønne omgivelser. Du trives med selvledelse og værdsætter samtidig at være en del af stærkt kollegialt fællesskab.

Ser du dig selv i ovenstående, synes vi, du skal søge den ledige stilling som socialkonsulent i BOAS Jægerspris. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1/1/2025.

BOAS Jægerspris er et bosted med bofællesskab – etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – med plads til 19 beboere mellem 16 og 40 år med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Hver beboer har sin egen bolig og indgår i daglige opgaver i hele bofællesskabet. Der er mulighed for udendørsopgaver; herunder pasning af forskellige dyr, dyrkning af grøntsager i køkkenhaven mv.

Vores beboere har brug for helhedsorienterede udviklingsforløb i rolige omgivelser, hvor den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i fællesskabet, men med blik for den enkelte. Vi tror på, at det at føle sig som en del af et fællesskab er afgørende for beboernes trivsel.

Hver enkelt beboer har tilknyttet faste socialkonsulenter, som er til rådighed 24/7. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og selv planlægger meget af din tid, og hvor du skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter. I BOAS Jægerspris er vi samtidig opmærksomme på, at der skal være balance mellem arbejdstid og privatliv.

Mange oplever arbejdet som en livsform, hvor du kan agere, når du skal – og hvor du samtidig har stor fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdsdag. Du vil indgå i en vagtplan, hvor du har en fast ugentlig vagt fra kl. 9- 21 samt weekendvagt hver 5. uge.

Som socialkonsulent samarbejder du om at give støtte og vejledning til en eller flere beboere, og du arbejder målrettet med at styrke den enkelte i forhold til deres ønsker og drømme for fremtiden. Dette foregår i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer. Vi vægter høj faglighed, hvor du kontinuerligt er nysgerrig efter ny viden.

Vi ser for os, at du:

  • har en relevant socialfaglig uddannelse på minimum bachelor niveau
  • har minimum to års relevant socialfaglig erfaring – gerne indenfor autismeområdet
  • praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed
  • på skrift kan udarbejde dokumentation og pædagogiske handleplaner
  • er vant til at samarbejde med pårørende, kommuner og sundhedsmyndigheder

Det får du:
Som socialkonsulent i BOAS Jægerspris kommer du til en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med:

  • mulighed for at være selvledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
  • løbende supervision og mulighed for efteruddannelse
  • gode ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS
  • ansættelse i en stor organisation, der vægter personalets trivsel samt faglig og personlig udvikling højt

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:

  • hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
  • om dine erfaringer i det socialfaglige arbejde med unge voksne
  • hvad det er, du kan bidrage med i BOAS Jægerspris

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så ring eller skriv til Kristian Holch Andersen, afdelingsleder, BOAS Jægerspris 5137 2919, [email protected]

Du er også velkommen til at besøge SUF på www.suf.dk. På tilbudsportalen kan du læse mere om BOAS Jægerspris.

Vi forventer at holde 1. samtaler d. 26/11 og 2. samtaler d.28/11

Ansættelsen forudsætter kørekort, og at egen bil stilles til rådighed.

BOAS Jægerspris er en afdeling under den Sociale Udviklings Fond (SUF). BOAS Jægerspris er et botilbud under Servicelovens §43, §107 og §108 beliggende i Jægerspris i “baghaven” til Jægerspris Slot. Den Sociale Udviklingsfond er en nonprofit almennyttig fond med 30 afdelinger og specialprojekter med godt 550 ansatte.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Hunderupvej 116, 5230 Odense M

Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675381//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.