Få opslag som dette inden alle andre

Serviceingeniør

Bravida Danmark



Brøndby/Odense/Aarhus/Aalborg

Er du passioneret omkring PLC og SCADA? Drømmer du om at anvende dine kompetencer til at sikre høj oppetid hos dine kunder? Så er denne stilling noget for dig!

Bravida i søger Serviceingeniør inden for PLC og SCADA til at styrke vores team. Du vil spille en nøglerolle i at levere avancerede løsninger til vores kunder ved at løse problemer på deres anlæg med en kombination af el-teknik (hardware) og automations-software (SCADA og PLC). Du håndterer både her-og-nu-situationer og har også kundedialoger omkring mere langsigtede optimeringsløsninger.
Du er meget tæt på kunderne og planlægger selv din arbejdsdag.

Du vil blive en del af Bravidas automationsteam, som er fordelt på vores kontorer i Brøndby, Odense, Aarhus og Aalborg. Stillingen vil man kunne besætte fra et af disse kontorer.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Rådgive kunderne om optimeringsmuligheder
  • Fejlfinde og løse problemer på kundernes anlæg
  • Jonglere med el-teknik og automations-software
  • Teste, idriftsætte og indkøre anlæg
  • Udføre mindre programmeringsopgaver i PLC og SCADA (Siemens, Allen Bradley, iFIX og IGSS)
  • Udarbejde tilbud og prisoverslag – både på egen hånd, og som bidragsyder i større projekter

Om dig:
Vi leder efter dig, der trives med at være ude hos vores kunder. Du evner at forklare teknik og løsningsmuligheder på en måde, så ikke-teknikere forstår dig.

Vi forestiller os, at du kommer med:

  • En el-teknisk baggrund som elektriker, maskinmester eller el-ingeniør
  • Erfaring med industri el-installationer, herunder tavler, instrumenter, frekvensomformere og tilhørende projektering
  • Erfaring med fejlfinding og problemløsning ude hos kunder
  • Kendskab til SCADA- og PLC-programmering
  • Flydende dansk

Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling, hvor du vil blive en del af et team med høj faglighed og mange års erfaring inden for automationsløsninger. Teamet skaber fantastiske løsninger og arbejder med de nyeste teknologier. Du vil samarbejde med store kunder indenfor industri og infrastruktur. Dine arbejdsdage vil være alsidige og planlægges ud fra kundernes behov, hvilket betyder, at ingen dage nødvendigvis ligner hinanden.

Du vil blive en del af et team med en uformel omgangstone, hvor vi nyder at komme på kontoret og være sociale sammen.

Desuden tilbyder vi en attraktiv løn- og pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Interesseret?
Lyder dette, som noget for dig? Så kom og vær en del af vores dedikerede hold, hvor du kan sætte dit præg på Bravidas spændende udvikling! Send dit CV og et par ord om dig selv via ansøgningsknappen. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse sker snarest.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Rikke Munksgaard [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bravida har fokus på inklusion for personer med usynlige handicap og er en del af Solsikkeprogrammet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bravida Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bravida Danmark

Park Allé 373, 2605 Brøndby

Bravida Danmark er blandt landets største tekniske installations- og servicevirksomheder med over 3.000 medarbejdere i byer landet over, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675644//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.