Key Account Manager i København/Frb.
Randstad
- københavn/frb., hovedstaden
- fastansættelse
- fuldtid
udgivet 25 oktober 2024
- jobkategori
it - referencenr.
12012
ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin
jobdetaljer
Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed i vækst og bidrage til at udbrede teknologi, som kan forbedre pleje og omsorg til ældre?
om jobbet
Sensio søger en dedikeret og ambitiøs sælger, der kunne tænke sig at være en central del af virksomhedens vækstrejse. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer, især fra Norge og Sverige, for at sikre et stærkt tværnationalt samarbejde. ...
Du vil blive en nøglespiller i udbredelsen af Sensios teknologi, som har til formål at frigive mere tid til pleje og omsorg for ældre. Dit primære ansvar vil være at kontakte nye potentielle kunder, samtidig med at du opbygger og vedligeholder stærke, langvarige relationer med både nye og eksisterende kunder.
dine primære arbejdsopgaver
- Identificerer potentielle kunder, partnere og muligheder for at udvide markedsandele
- Drive nysalg og mersalg for at udvide Sensios kundeportefølje
-Opbygge og vedligeholde kunderelationer – såvel nuværende som nye
- Udvikle salgspræsentationer, demoer, webinarer og kommunikationsmaterialer
- Ansvar for proaktivt salg, forhandlinger og lukning af salgsaftaler
- Ansvar for danske udbudsprocesser i samarbejde med den norske udbudsorganisation
- Deltagelse i netværksarrangementer og relevante events
om dig
Vi forestiller os, at du er en resultatorienteret sælger med erfaring inden for salg af komplekse IT-løsninger, gerne til sundheds- og omsorgssektoren. Du trives i rollen som både hunter og farmer, hvor du kombinerer en opsøgende salgsindsats med vedligeholdelse af nuværende kunder.
For at få succes i denne rolle er det afgørende, at du har et stærkt netværk i de danske kommuner, så du hurtigt kan etablere kontakt til de rette beslutningstagere. Din evne til aktivt at udnytte dit netværk vil være en stor fordel, når du skal indgå nye aftaler og sikre, at flere kommuner vælger Sensios løsninger.
Vi forventer, at du:
- Er resultatorienteret med fokus på at opnå mål og resultater via en proaktiv markedstilgang
- Har en struktureret arbejdstilgang med forståelse og erfaring for IT-løsninger
- Er tålmodig, da Danmark er et nyt marked og salgsprocesserne kan være lange og komplekse med mange touchpoints
- Har erfaring med at adressere det offentlige marked og forståelse for offentlige processer
- Trives med en del rejseaktivitet og afholdelse af eksterne kundemøder i Danmark
vi tilbyder
- Stor fleksibilitet og mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed i stærk vækst, både i Danmark og internationalt
- Mulighed for karriereudvikling
- Frihed til at udvikle og afprøve alternative salgsteknikker, som kan bidrage til væksten af Sensio
lyder dette som noget for dig?
Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, kan du ansøge via denne side. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kasper Kjærgaard på +45 61 95 92 51.
om sensio
Sensio er nordisk markedsleder inden for velfærdsteknologi, og de løser nutidens og morgendagens omsorgsudfordringer til gavn for både borgere, sundhedspersonale og samfundet. De leverer løsninger, der radikalt forbedrer kvaliteten og effektiviteten i sundheds- og omsorgssektoren, herunder digitalt tilsyn, sensorer, nødkald og mobile tryghedsalarmer. Alle løsninger taler sammen med deres centrale IoT-platform.
Sensios over 200 medarbejdere har et brændende engagement i at skabe og implementere bæredygtige produkter og tjenester, der forenkler hverdagen for sundhedspersonalet og frigør mere tid til omsorg. Medarbejderne har et stærkt ønske om at fortsætte med at drive forandringer inden for sundheds- og omsorgsområdet i de kommende år.
Hos Sensio udvikler de deres egen software og de mest kritiske dele af hardwaren for deres løsninger. Udviklingen foregår primært fra virksomhedens hovedkontor i Oslo (NO). Yderligere kontorer er etableret i Sandefjord (NO), Stockholm (SE), Malmø (SE), Gøteborg (SE), Leeds (UK) og Vejen (DK). I 2024 etablerede virksomheden det nye danske kontor i kontorfællesskabet Symbion på Østerbro, København (DK).
om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at blive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: