Få opslag som dette inden alle andre

Specialkonsulent politi med interesse for politiets arbejdstidsregler og intern rekruttering

Rigspolitiet



Kan du arbejde selvstændigt – også når det går stærkt? Har du interesse for og erfaring med arbejdstidsregler/arbejdstidsplanlægning så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, HR Forhandling.

Din nye hverdag med mange muligheder
Som vores nye medarbejder vil du supplere sektionen med rådgivning om den praktiske håndtering af arbejdstidsregler til dine kolleger i politikredsene og Rigspolitiet samt håndtere interne landsdækkende stillingsopslag. Formidling af regler samt kommunikation med diverse interessenter bliver en stor del af dit arbejde, og du skal derfor kunne kommunikere klart, præcist og med politisk tæft.

Du vil få en todelt opgaveportefølje. Du skal dels beskæftige dig med arbejdstidsregler og arbejdstidsplanlægning primært for polititjenestemænd, besvare spørgsmål om arbejdstidsaftaler, deltage i projekter på tværs af organisationen inden for arbejdstidsområdet samt undervisning. Her vil det være din opgave at rådgive tjenesteplanlæggere mv., så politiets håndtering af arbejdstidsplanlægningen er i overensstemmelse med gældende regler og hjælpe med at finde løsninger på de udfordringer, politiet som organisation står overfor.

Derudover vil du skulle håndtere interne landsdækkende stillingsopslag, herunder særligt politilederopslag samt holde styr på politilederantallet i dansk politi. Arbejdet forudsætter et kendskab til politiets organisation. En stor del af arbejdet består i at kommunikere med politiets HR-Chefer, øverste ledelser, departementet og Politiforbundet fx i forhold til kongelige udnævnelser af bl.a. politiledere.

Din kontaktflade bliver stor, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du vil opleve en spændende hverdag i et miljø med mange forskellige fagligheder, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kollegaer.

Om dig
Vi leder efter dig, som gerne vil være med til at sikre, at sager om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning behandles korrekt og effektivt og som synes det kunne være interessant at arbejde med interne landsdækkende opslag samt politilederopslag. Du trives med at sikre professionel understøttelse af kolleger i politikredsene og Rigspolitiet og at arbejde selvstændigt – også når det går stærkt. Du trives ligeledes med opgaver med korte deadlines, da du til tider vil få henvendelser fra blandt andet politikredsene, der kræver hurtig handling. Du vil skulle rådgive, vejlede og undervise bl.a. politikredsene om arbejdstidsplanlægning på baggrund af Rigspolitiets retningslinjer. Du skal gerne have interesse i og eventuelt erfaring med vagtplanlægning i fx POLVAGT.

Du vil også på daglig basis skulle styre sektionens funktionspostkasser, dvs. sørge for visitering, koordinering samt udarbejdelse af korte svar på henvendelserne. Du har gode kollegaer omkring dig til at hjælpe dig i hverdagen og få smilet frem, men du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, have mange opgaver og arbejde i forskellige IT-systemer.

Du løser dine opgaver med overblik, grundighed og veltilrettelagte processer.

Du arbejder kvalitetsbevidst og tager naturligt ansvar for selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere arbejdsopgaverne, så du kommer i mål, selv når deadlines er stramme, og vi har travlt. Du trives i det tværfaglige samarbejde og hjælper gerne der, hvor der er behov.

Det er vigtigt, at du trives med rutineprægede opgaver, men også evner at håndtere skiftende arbejdsopgaver i perioder. Du ser dit arbejde i et større perspektiv, og giver samarbejdspartnerne en oplevelse af god service og professionalisme. Som person har du en positiv indstilling og fremstår robust i forhold til de mangeartede udfordringer, som gør din arbejdsdag spændende. Du skal være god til at formulere dig både når kommunikationen er intern eller ud af huset.

Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, og du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn.

Om os
Vi tilbyder et job med opgaver af stor samfundsmæssig betydning, hvor du får mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt.

HR Forhandling er en sektion i Koncern HR’s Center for Personalejura, og Data. Vi har en travl hverdag, men prioriterer muligheden for faglig fordybelse og godt kollegaskab.

Vi er 8 medarbejdere i sektionen – primært akademikere. Vi har en uformel omgangstone og vægter faglig sparring og videndeling meget højt. Da vi er en stor organisation, er der mulighed for sparring og samarbejde på tværs af mange forskellige faggrupper og områder.

Vi tilbyder
Et job i en spændende afdeling, hvor du får:

  • En fleksibel arbejdsplads. Vi understøtter et balanceret familie- og arbejdsliv, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og mulighed for hjemmearbejde i det omfang det passer til opgaven
  • Et afvekslende arbejde, hvor du har kontakt til hele organisationen og samarbejder med kollegaer med mange andre uddannelser
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du kan se, at du gør en forskel for politiets arbejde for at skabe tryghed i samfundet

Uddannelse og eller realkompetencer
Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse).

Der stilles ikke krav om øvrig specifik uddannelsesmæssig baggrund, men du skal have mangeårig erfaring med politiets tjenestetid/tjenesteplanlægning, politiets organisering og /eller interne stillingsopslag/politilederforløb. Det er en yderligere fordel, hvis du har en bred erfaring fra politiets mangeartede opgaver og relevante diplimmoduler fx projektledelse.

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Lønnen er efter gældende politiets klassificeringsaftale som specialkonsulent i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46. Eventuel nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Koncern HR, Polititorvet 14, 1576 København V.

Din tjeneste vil være ukontrollabel.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sektionsleder Louise Kraev Christensen på mobil 2151 0739.

Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen søges elektronisk via politiets e-rekrutteringssystem på politi.dk og job i politiet (jobportalen).
Se eventuel vejledning om jobportalen på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browser på POLintra).

Du skal bruge/oprette en profil med din private mail (politimailen kan ikke anvendes). Du skal vedhæfte CV og en motiveret ansøgning (brev).

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du medsende bevis herfor.

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

Ansøgningsfrist: 15. november 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
15/11/2024

Ansøgningsfrist:
15/11/2024

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2675813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.