Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut

Vejen Kommune



Ergoterapeut til Træning & Livsstil, Brørup Sundhedscenter.
Vi søger en ergoterapeut til et barselsvikariat 28 t/u fra 1. januar 2025
Vores gode ergoterapeut kollega skal på barsel, derfor søger vi en vikar - skal det være dig?

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at være en del af Træning & Livsstil på Brørup Sundhedscenter? Vi er en meget velfungerende afdeling, der består af seks teams. Vi varetager genoptræning og vedligeholdende træning af borgere i Vejen Kommune samt sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Vi er en udviklingsorienteret og fagligt velfunderet enhed med ca. 50 engagerede medarbejdere, der alle har som mål at hjælpe borgerne bedst muligt på vej til at kunne ”stå selv”. Herudover prioriterer vi trivsel, et godt arbejdsmiljø, kollegaskab og stærkt fokus på borgeren som kerneopgave. Det gør vi blandt andet ved hjælp af vores udviklingskulturer

Du vil blive en del af ergoteamet med fire andre ergoterapeuter. Arbejdet består hovedsageligt af træning indenfor områderne neurologi, geriatri, dysfagi og psykiatri. Teamet har udekørende funktion, hvilket betyder, at man enten træner med borgere i eget hjem, på Brørup Sundhedscenter, eller på andre kommunale træningssteder. Herudover vil du blive tilknyttet rehabiliteringsafdeling Kærdalen i Vejen. Dette arbejde består i at genoptræne borgere, der i en kortere periode skal have et intensivt rehabiliteringsophold.

Sammen med borgeren og evt. pårørende eller sundhedspersoner sætter vi konkrete mål for det enkelte træningsforløb. Vi vejleder og inspirerer borgerne til at vedligeholde det, de har opnået i forløbet – det kan være i aktivitetscentre, foreningslivet eller via nye sunde rutiner i hverdagslivet.

Vi er også praktiksted for blandt andre ergo- og fysioterapeutstuderende, og det er en del af jobbet, at man har dem med i sine opgaver, vejleder dem og hjælper dem godt på vej.

Stillingen er noget for dig, som:

  • er uddannet ergoterapeut
  • kan se sig selv varetage genoptræning og vedligeholdende træning efter SUL §140 og SEL §86 stk. 1 og 2
  • har kompetencer inden for FOTT og dysfagi
  • har lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde på rehabiliteringsafdeling Kærdalen
  • trives med at arbejde selvstændigt og samtidig er en stærk teamplayer
  • kan agere i en hverdag hvor man er selvtilrettelæggende
  • har lyst til at arbejde med digitalt understøttet træning

Tiltrædelse: 1. januar 2025

Ansættelsesvarighed: barselsvikariat 28 t/u.

Arbejdssted: Brørup Sundhedscenter, Fredensvej 3b, 6650 Brørup.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 19.11.24

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d.26.11.24

Løn: Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og efter principperne om lokal løn.

Henvendelse vedr. stillingen kan ske til assisterende leder af Træning og Livsstil Pernille Frøkjær Thomsen på tlf. 24758240.

Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Afdeling: Træning og Livsstil

Ansøgningsfrist: 19 November 2024

Placering: Fredensvej, 3b, 6650, Brørup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejen Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Vores mission er at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammerne og mulighederne for trivsel, kvalitet og vækst.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2676569//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.