IT-supportelev til It og Digitalisering
Slagelse Kommune
Oprettet
28.10.2024
Ansøgningsfrist
21.11.2024
Ansættelsesdato
Opstart januar 2025
Ansættelsesforhold
37 timer - tidsbegrænset
Arbejdssted
Slagelse Kommune Rådhuspladsen 11, 3., 4200 Slagelse
Kontaktperson
Daglig praktikansvarlig Alex Skaarup-Kjellerup 30 44 37 73
Send ansøgning Brænder du for at yde en professionel brugersupport til dine kollegaer? Vi søger nemlig lige nu en IT-supporterelev til en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling og indflydelse på din uddannelse.
It-support uddannelse med stort fokus på brugerne
Som IT-supporterelev i It og Digitalisering er du med til at hjælpe vores brugere med at håndtere deres it-udfordringer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret it-support kombineret med god service.
It-support teamet i Korsør består af 45 engagerede IT-medarbejdere og IT-specialister. Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for modtagelse og løsning af brugerhenvendelser i Service Desk. Du får en varieret arbejdsdag, hvor dine opgaver består af modtagelse af supporthenvendelser (1. level) og opgaver i specialiserede faggrupper (2. level).
Faglige og personlige kvalifikationer
Du er en udadvendt og selvstændig person, som motiveres af at yde en god service. Du går engageret ind i løsningen af en opgave og opsøger den nødvendige viden, idet vi også får opgaver, som vi ikke har løst tidligere. Hertil er du initiativrig og fleksibel og trives godt med at arbejde i dynamiske omgivelser.
Det er ikke et krav, at du har arbejdet med it tidligere, men du skal have lyst til at forstå tekniske problemer. Du skal desuden have en god forståelse for Office-pakken og interesse for at sætte dig ind i kommunens øvrige systemer.
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
Du vil i IT og Digitalisering få en lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du altid kan sparre med.
Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. IT og Digitalisering er samlet i Korsør. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer.
Adgangskrav
Du skal opfylde adgangskravet for at få adgang til hovedforløbet på IT-supporter uddannelsen. Dette er, at du som minimum skal have bestået grundforløbet inden for Data- og kommunikation.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder på en teknisk skole. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering eller har været i skolepraktik, bedes du vedlægge dokumentation for denne inklusive dokumentation for praktikkens længde.
Du kan læse mere om Slagelse Kommune og det at være elev på ”Bliv elev i Slagelse Kommune”
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest
- torsdag den 21. november 2024.
Vi holder gruppesamtaler den 27. og 28. november 2024 om eftermiddagen.
Efterfølgende vælges et antal kandidater til individuelle samtaler den 2. og 4. december 2024 om eftermiddagen. Afklaring om ansættelse forventes umiddelbart derefter.
Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning får skrevet hvordan dine faglige og personlige kompetencer kan komme i spil som IT-supporterelev i Slagelse Kommune.
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte
- daglig praktikansvarlig Alex Skaarup-Kjellerup på mobil 30 44 37 73 eller
- uddannelseskonsulent Lis Skøtt på mobil 24 62 82 02.
Inden ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Slagelse Kommune har i dag ca. 7.500 ansatte som alle anvender digital teknologi i dagligdagen. Vi har over 300 programplatforme og har en sammenhængende infrastruktur som dækker over 250 fysiske lokationer. IT og Digitalisering er en afdeling med ansvar for koncernens samlede drift, support, udvikling og projektering af teknologiske og digitale initiativer.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: