Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren elingeniør til implementering af industrielle energisystemer og opbygning af el-team

Viegand & Maagøe



Har du lyst til at sætte din viden og dine kompetencer i spil overfor kunder, som stiller høje krav til energieffektivitet, lavt CO2 aftryk og god økonomi, samt være med til at opbygge en elafdeling som kan understøtte nuværende aktiviteter, og udvide med nye? - Så er det dig, vi leder efter! Viegand Maagøe er på jagt efter en erfaren elingeniør, som vil være med til at skubbe på den grønne omstilling – nationalt og internationalt.
I takt med den rivende udvikling inden for den grønne omstilling oplever vi stor efterspørgsel på vores helhedsorienterede rådgivningsydelser. Derfor søger vi en erfaren elingeniør, som kan assistere vores kunder i at gennemføre industrielle anlægsprojekter. Projekterne omhandler eksempelvis implementering af elkedler ved både over og under 1.000 V, varmepumper, køleanlæg, procesanlæg, energilagring, elektrisk back-up i industriel stor-skala, mm.

Vores erfaring viser, at kun ved at flytte baren for industrielt design kan man opnå høje effektiviseringsgevinster. Er du enig? Så læs videre!

Hvad skal du lave?
Du vil blive en del af vores industriteam, som tæller ca. 30 dygtige medarbejdere på tværs af vores to kontorer i København og Aarhus. Om du vil have skrivebord i København eller Aarhus, bestemmer du selv.

I industri hjælper vi vores kunder med at arbejde mere ressourceeffektivt og energirigtigt. Vi har projekter i hele verden og hjælper nogle af de største nationale og internationale organisationer - både i offentligt og privat regi - med løsninger, der skaber ægte forandring og værdi.

Vi rådgiver strategisk og helhedsorienteret indenfor vores kompetenceområde og insisterer på at gennemføre løsninger i praksis, fordi vi mener, at den gode rådgivning kræver viden om virkeligheden. Derfor møder du os på byggepladsen, på fabriksgulvet, i bestyrelseslokalet og til konference med ministeren.

Din rolle vil være at supportere store og komplekse projekter fra basis-design til færdig overlevering, så vi sammen med virksomhederne får skabt bæredygtige løsninger på både kort og lang sigt. Herudover vil du skulle udvikle elkompetencerne i Viegand Maagøe, så vi over tid vil kunne påtages os større dele af elopgaverne.

Dine ansvarsområder:
I rollen som El-ingeniør hos os vil du komme til at arbejde med:

  • Etablering og udvikling af Viegand Maagøes elafdeling.
  • Projektering af installationer på lavspænding- og mellemspændingniveau
  • Projektering af automations-hardware.
  • Udarbejdelse af private og offentlige udbud
  • El-design og layout i forbindelse med industrielle energiinfrastruktur-projekter.
  • Teknisk tilbudsarbejde i samarbejde med kunder og vores industriteam.
  • Delprojektledelse af el-delen i vores projekter.
  • Indkøb og aftaler med leverandører.
  • Udførelse af FAT, SAT og tilsyn med el-arbejde på site, herunder styring af underleverandører.
  • Sparring med kollegaer

Dine daglige opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Styring af projekter, planlægning af tid, økonomi og ressourcer.
  • Løbende opfølgning og afholdelse af afklaringsmøder med interessenter.
  • Deltagelse i selve projekteringen og udarbejdelse af teknisk dokumentation.
  • Bidrage til udvikling af afdelingen.

Hvem er du?
Du er uddannet elingeniør. Du har en baggrund fra rådgiverbranchen, forsynings- og energisektoren eller måske fra en anlægsleverandør til energisektoren.

Du står på en stærk faglighed, som dækker et indgående kendskab til forskellige former for energiproduktion og industrielle processer. Du har erfaring med projektering og design af industrielle elinstallationer og hardware ifm. styringssystemer.

Projektledelse er for dig en mestret faglighed, og du trives med både at styre og udvikle projekter.

Derudover forventer vi også, at du:

  • Er selvstændig og initiativrig, og på egen hånd kan varetage strategisk rådgivning af kunder på ledelsesniveau
  • Kan tænke innovativt i tæt samarbejde med kollegaer og kunder
  • Har et stærkt netværk, som du kan bringe i spil i forbindelse med nye opgaver og løsningen af eksisterende
  • Har styr på kommunikation til interessenter, herunder at skrive og strukturere arbejdsprocesser
  • Har mod på at følge vores kunder ud over landets grænser

Hvem er vi?
Viegand Maagøe er et konsulenthus, hvis kerneekspertise er grøn omstilling, og vi arbejder både strategisk og operationel med ESG og bæredygtighed. Vores eksperter dækker alle aspekter af den grønne omstilling, og sammen skaber vi helhedsorienterede løsninger, der giver værdi for både kunder og verden. For os handler gode løsninger om at bygge dem på et solidt fagligt grundlag, samtidig med at vi bringer de rette fagligheder og mennesker sammen og udnytter den energi og kreativitet, der opstår, når vores forskellige perspektiver mødes.

Vi er 130 medarbejdere med vores primære kontorer i København og Hinnerup. Vi hjælper vores kunder med alt fra tekniske løsninger, finansiering, ledelse og strategi til kommunikation og digitale løsninger.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Er det dig, vi søger?
Så ansøg venligst nedenfor.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fridolin Müller Holm, Chef for Industri, på tlf. 3175 1714 eller e-mail [email protected]

Vi forhandler løn og ansættelsesvilkår individuelt og efter kvalifikationer. Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller religion til at søge.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning afsted snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Viegand & Maagøe



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Viegand & Maagøe

Nørre Søgade 35, 1370 København K

Grøn omstilling sker i et møde mellem teknologi, finansiering, kommunikation og adfærd. Derfor er Viegand Maagøe eksperter i de områder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2677213//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.