Projektleder til driftssupport inden for indkøb (udbud, kontraktindgåelse, kontraktportefølgestyring) samt data til rapportering (ESG, KPI)
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
By & Havn søger en struktureret og ansvarsfuld medarbejder til at varetage en bred vifte af opgaver inden for driftssupport og særligt indkøb (udbud, kontraktindgåelse, kontraktstyring) samt datamodellering og-indsamling til rapportering (ESG, KPI).
Du vil blive en del af teamet Driftsadministration & Projekter, som under området Havn understøtter Arealdrift og Havnens drift. Som en del af teamet vil du få ansvar for indkøbsopgaver, herunder generel kontraktstyring samt styring af datagenerering, modellering og indsamling. Samtidig vil du bidrage til vores mange bæredygtighedsindsatser.
Om jobbet
Du vil være ansvarlig for og varetage opgaver som:
- Håndtering, styring og opfølgning på kontrakter, herunder styring af udbudsprocesser og strategi med tilhørende kontraktforhandlinger
- ESG-handlingsplaner, udvikling, eksekvering, rapportering og evaluering
- Indkøb og udbud, herunder kontraktstyring og andre administrative driftsopgaver
- KPI-data, definering, indsamling og rapportering
- Leje- og finansieringsaftaler, indgåelse, revidering, opfølgning og styring
- Aftaler om arbejde udført for eksterne partnere
Om dig:
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund som Cand.jur., Cand.merc.jur., eller anden juridisk eller systemisk uddannelse som fx advokatsekretær.
- Du har 2-4 års erfaring med ovenstående opgaver, men vi opfordrer også dygtige nyuddannede til at søge.
- Du er systematisk og detaljeorienteret, med stærke kommunikative evner.
- Du har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, og formår at formidle komplekse budskaber klart og præcist.
- Du besidder en god portion gennemslagskraft, initiativ og gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen.
Om By & Havn
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kalde byen for deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.
By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål, som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.
By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fredagsmorgenmad og fællessang.
By & Havn tilbyder også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.
Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.
Og sidst, men ikke mindst, får du mulighed for at være sammen med et team, hvor der altid er højt til loftet, frihed under ansvar, masser af erfaring og ønsket om sammen at blive klogere. Vi bestræber os på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – det giver de bedste resultater. Derudover tilbyder vi:
- Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation
- Masser af plads til at udvikle og afprøve kreative ideer og løsninger
- Mulighed for at arbejde med innovative løsninger og teknologier
- Gode udviklingsmuligheder og plads til faglig og personlig vækst
- Et fællesskab med engagerede og dygtige kolleger
- Gode faciliter i hjertet af København med et stort fokus på medarbejdertrivsel.
Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Teamleder Thomas Würtz på telefon: 20 13 45 46.
By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Ansøgningsfristen er den 17. november
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: