Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder – ledelse af byggelederassistenter

Banedanmark



Ønsker du at bidrage til at samle et team af dygtige byggelederassistenter og udvikle det faglige samspil i teamet? Så er du måske vores nye teamleder.

Du bliver en del af udførelsesorganisationen, som til dagligt sikre udførelsen af vores anlæg- og fornyelsesprojekter på jernbanen. I udførelsesorganisationen er vores arbejdsopgaver mangeartet, men i dit team er kerneopgaven bl.a. at understøtte projekterne i udførelse.

Om stillingen fortæller din kommende leder Rasmus:

”Hvis det motiverer dig at skabe rammerne for tæt ledelse, sparring og faglige fællesskaber, så har du virkelig mulighed for at være med til at forme et hold af dygtige medarbejdere. Samtidig får du mulighed for at komme rundt i hele Danmark og opleve vores projekter på tværs af landet.”

Skab struktur for vidensdeling og sparring

Du ansvar for den daglige ledelse af byggelederassistenter på tværs af projekter over hele landet.

En af dine vigtige opgaver bliver at samle teamet, så de får mulighed for at dyrke deres egen og hinandens fagligheder samt sparre med og lære af hinanden. Gennem dialog med dine medarbejdere får du ansvar for at skabe et fagligt fællesskab samt en struktur for sparring.

Derudover kommer du til at støde på følgende opgaver:

  • Problemløsning i den daglige drift i udførelsen – Sparring omkring problemstillinger, så dine medarbejder kan komme i mål med deres opgaver.
  • Dokumentation – som team indsamler I dokumentation fra entreprenørerne.
  • Støttefunktion for byggelederassistenter – du hjælper medarbejdere med at bruge nye udviklingsinitiativer og implementerer dem i teamet.
  • Forankring af viden i organisationen – dine byggelederassistenter er fagligt dygtige og al den viden, de har, skal vi have forankret i organisationen.

Du får et tæt samarbejde med din leder Rasmus, som vil støtte dig i dine opgaver som teamleder.

Erfaring med kvalitetssikring og dokumenthåndtering

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, så længe du har en videregående uddannelse. Det er vigtigere, at du har erfaring med bygherreleverancer, kvalitetssikring og dokumenthåndtering evt. fra en anden styrelse.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har erfaring med personaleledelse, men du skal kunne lide tanken om tæt ledelse, sparring og problemløsning i den daglige drift.

Udvikl dig som leder og få en alsidig hverdag

Du får arbejdssted i Fredericia eller København tæt på offentlig transport.

Da dine medarbejdere er fordelt på projekter i hele landet, kan du forvente at rejse en del mellem de forskellige lokationer i København, Fredericia, Ringsted og Nykøbing Falster.

De mange forskellige projekter, betyder også, at du vil møde mange forskellige problemstillinger. Dagene er derfor sjældent ens og du vil opleve noget nyt hver dag.

Som leder i Banedanmark kommer du desuden igennem et lederudviklingsforløb, der klæder dig godt på til opgaven. Du bliver introduceret til god ledelse i Banedanmark og undervejs kommer du bl.a. til at skrive dit eget ledelsesgrundlag, udvikle dine kompetencer inden for strategisk kommunikation og møde andre ledere på tværs af organisationen.

Vi sætter pris på alles input og supplerer hinanden i hverdagen. Daglig dagen i sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Vi kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og gode parkeringsforhold på begge lokationer.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Rasmus Vedel Friis. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden vi indhenter referencer.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677430//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.