Få opslag som dette inden alle andre

Dyrlæge søges til Kødkontrollen ved Danepork nær Vejle

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du være en del af et velfungerende team i Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Danmark? Vil du udvikle dine faglige kompetencer og påtage dig en professionel myndighedsrolle? Så læs mere her og søg gerne jobbet som dyrlæge hos os.

Om stillingen

Vi søger en embedsdyrlæge til en nyoprettet fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Teamet vil sammen med dig bestå af 5 dyrlæger, heraf en faglig koordinator. Derudover er der i Kødkontrollen ved Danepork i øjeblikket 16 tilsynsteknikere og 1 sektionsleder.

Vi er tilknyttet et slagteri, der vækster meget i disse år og som inden længe planlægger at gå over til at slagte på to-holds drift.

Arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i kødkontrollen består af:

  • Sagsbehandling og udarbejdelse af den daglige kontrolrapport (du oplæres selvfølgelig i vores juridiske sagsgang)
  • Antemortem inspektion, herunder opgaver med dyrevelfærd og transportegnethed
  • Kontrol med dyretransporter ved aflæsning
  • Kontrolopgaver relateret til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt hygiejne og eksport. Herunder tilsyn, audits og certifikatudstedelse
  • Opgaver på slagtekæden i forbindelse med sygemærkede dyr, mistanke, diagnoser og kvalitetskontrol. Den almindelige båndkontrol varetages af tilsynsteknikere og kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger.

Stillingen rummer den vigtige rolle at kunne håndtere myndighedsrollen professionelt og med god kommunikation, også i pressede situationer.

Som embedsdyrlæge er det gennem klar og præcis kommunikation, at vi sikrer overholdelse af reglerne. Samtidig har vi et fokus på, og ansvar for, at bevare et godt samarbejde med kolleger og eksterne aktører.

Om dig

  • Du har autorisation som dansk dyrlæge
  • Du er fagligt nysgerrig og engageret, og du trives i et team, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager med et godt humør i dagligdagen
  • Du har en myndig og professionel fremtræden, hvor du tager ansvar for opgaverne, også når der er travlt
  • Du kommunikerer godt på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Du er rutineret bruger af office-pakken og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du er indstillet på at gøre en indsats for at videreudvikle dine kompetencer inden for faget. Har du endnu ingen erfaring med kødkontrol, er vi naturligvis klar til at lære dig grundigt op – du kommer aldrig til at stå alene i en uvant situation.

Om os

Vi tilbyder en spændende stilling med gode arbejdsforhold i en enhed med god trivsel og godt arbejdsmiljø.

Din kommende sektionsleder Susanne fremhæver: ”Dyrlægeteamet arbejder tæt og godt sammen om opgaverne. Der er en fin blanding af kontorarbejde og tilsyn ude i virksomheden, som det har vist sig, at rigtig mange dyrlæger trives godt ved”.

Vi har selvfølgelig fokus på grundig onboarding af nye kolleger, og skræddersyr et introduktionsforløb til dig, så du får indblik i Fødevarestyrelsens opgaver både lokalt og på tværs af enheder.

Hvis du er i tvivl om stillingen som embedsdyrlæge i Kødkontrollen er noget for dig, så er der mulighed for at komme på besøg og få et indblik i dagligdagen, inden du søger stillingen.

Fysisk er vi placeret i Ny Nørup lige ved motortrafikvejen mellem Vejle og Billund.

Løn og ansættelse

Aflønning og ansættelse er efter gældende overenskomst for embedsdyrlæger, som indeholder eksportslagteri- og ulempetillæg.

Startløn (trin 4) i alt 37.736 kr. som nyuddannet dyrlæge.

Slutløn (trin 8) i alt 45.752 kr. + evt. kvalifikationstillæg.

I forbindelse med ansættelsen vil der være en forhandling om eventuelt kvalifikationstillæg.

Derudover kommer der pension på 17,1 % og feriepenge.

Du skal have kørekort til personbil.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, eller ønsker at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte sektionsleder Susanne Frandsen på tlf. 72 27 55 68 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om at være dyrlæge i Fødevarestyrelsen på vores hjemmeside https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job

Ansøgning

Du søger stillingen ved at sende en kort ansøgning vedlagt eksamensbevis og relevante bilag online i vores rekrutteringssystem

.

Samtaler afholdes løbende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Olof Palmes Allé 18G, Aarhus N

Lokation: Kødkontrollen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677603//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.