Få opslag som dette inden alle andre

Energispecialist til AalborgUH og Regionshuset - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Med en voksende opgaveportefølje samt stigende fokus på klima og bæredygtighed søger Teknisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital en energispecialist med en tværgående og regional funktion til håndtering af bl.a. energistyring, energiscreeninger og energiopsamlinger. Region Nordjylland anvender i dag energiledelsessystemet Energykey som redskab til forbrugsafregning, driftsoptimering mm.

Hvem er vi?
Teknisk Afdeling er en del af serviceblokken på Aalborg Universitetshospital, der varetager, drift og vedligehold af alle hospitalets bygningsmasser og tekniske installationer, maskiner og medicotekniske apparatur samt vedligehold af tilhørende arealer og bygninger. Aalborg Universitetshospital er fordelt på 8 forskellige matrikler, henholdsvis Aalborg Nord og Syd, Hobro, Farsø og Thisted, Regions- og IT-huset, og inden længe bliver det nye hospital i Aalborg Øst også taget i brug.

Vi søger en energispecialist, som kan hjælpe med at implementere arbejdet med energidataindsamling på vores forskellige matrikler. Dine opgaver vil bl.a. bestå i at indsamle og analysere energiforbruget med henblik på at finde optimeringsmuligheder og udarbejde energistrategier. Du vil blive ansvarlig for at samle, organisere og rapportere målerdata samt lede den indsats, der kræves i forhold til bl.a. hospitalets energirenoveringsprojekter.

Dine arbejdsopgaver

  • Sikre implementering af energidataopsamling, udføre energistyring, energiovervågning samt sikre energiopsamling fra vores matriklerne
  • Indsamle, organisere og rapportere målerdata
  • Udarbejde og sikre korrekt energiafregning
  • Opfølgning på udgifter i forhold til forbrug.
  • Afdække muligheder for energioptimeringsprojekter samt forestå projektledelse
  • Udarbejde beslutningsoplæg til energirenoveringsprojekter og energispare initiativer og tiltag
  • Opsøge og formidle viden om energioptimering
  • Fungerer som sparringspartner og facilitere dialog på tværs af samarbejdspartner for at bidrage til fælles ejerskab og strategi for Regionens arbejde med klima og bæredygtighed

Hvem er du?

  • Du har erfaring med energiledelse, arbejdet med energioptimering og arbejdet med energistyringssystemer som f.eks. EnergyKey
  • Du har uddannelse som f.eks. maskinmester, el-installatør, ingeniør med en teknisk tilgang og forståelse for teknisk drift
  • Du er dygtig til at facilitere, kommunikere og kan skabe opbakning til energiledelse
  • Du har en udadvendt profil, som evner at opbygge tætte og tillidsfulde arbejdsrelationer
  • Du forstår arbejdet i en stor organisation og kan indgå i samarbejde og opgaveløsning på tværs af faggrupper, men også arbejde selvstændigt
  • Du har arbejdserfaring fra enten hospitals- eller produktionsvirksomhed eller måske fra energisektoren, så du kan forholde dig til kompleksiteten ved de tekniske målesystemer, processer og de primære energiforbrugsdrivende forhold i vores bygninger og aktiviteter

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid, som ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller andet efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Din daglige arbejdsplads bliver hos Teknisk Afdeling, Aalborg med kollegaer med forskellige fagligheder, der arbejder med teknisk drift og vedligehold af bygninger. Vi har et godt fællesskab blandt vores medarbejdere, hvor vi vægter både faglige og sociale kompetencer højt. Du vil med din tværgående regionale funktion og også skulle indgå i samarbejde på tværs af både Aalborg Universitetshospital og Region Nordjylland, hvor der vil være møder og aktiviteter på Regionens øvrige lokaliteter. Vi ser derfor også gerne, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger:
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teknisk Driftschef fra Regionshuset og IT-Huset Martin Toft Pedersen på telefon 4030 7207

Ansøgningsfrist - 7.november
Ansættelsessamtaler - forventes gennemført i uge 48
Tiltrædelse - 1. januar 2025 eller andet efter aftale.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677903//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.