Få opslag som dette inden alle andre

2 funding konsulenter – rådgivning, koordinering og administration - DTU Compute

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Ligger dine faglige evner og interesse i spændet mellem at koordinere og finde svar på spørgsmål samtidig med, at du har styr på al den bagvedliggende administration? Så søger DTU Compute 2 funding konsulenter til rådgivning, koordinering og administration.
Vil du være til at skabe og drive fremtidens setup for funding af banebrydende forskningsprojekter?

Ligger dine faglige evner og interesse i spændet mellem at koordinere og finde svar på spørgsmål samtidig med, at du har styr på al den bagvedliggende administration? Vil du samtidig gerne have et job, hvor du kan se målbare resultater på basis af din personlige indsats? Vil du også gerne arbejde i et spændende miljø, hvor du skal hjælpe topklasse forskere med at skabe fremtiden? Hvis du derudover foretrækker at have alsidige arbejdsopgaver og et arbejdsliv, hvor ingen dage er ens, så bør du læse videre nu.

Forskernes betroede rådgiver, koordinator og administrator
I kernen handler dit job om at rådgive forskere om, hvor de skal søge funding, koordinere arbejdet med at sammensætte ansøgninger og supportere med administrationen af bevillinger. Spillepladen består af DTU Compute’s ca. 400 forskere og med det ganske mange projekter og ansøgninger. Det er forskeren, der har ansvaret for ansøgningen, men uden din support kan de ikke lykkes.

Som en underordnet, men højt prioriteret opgave skal du være med til at skabe et mere forenklet og optimeret set up, hvor vi bl.a. indtænker automatisering og standardisering. Vores mål er at kunne hente flere bevillingskroner hjem, hvor vi øger kvaliteten uden at øge indsatsen. Kvalitet over kvantitet, og dit arbejde er direkte med til at finansiere projekter, der har som mål at løse nogle af klodens helt store udfordringer.

Dine primære opgaver bliver at.

  • Rådgive forskere om hvor og hvordan, de skal søge funding til deres projekter
  • Koordinere indsamling af de mange informationer, der skal med i en ansøgning fx bilag, underskrifter og budgetter
  • Være bindeled mellem forskerne og relevante aktører på DTU, fx Jura og Økonomi
  • Være koordinator og administrator på de store, komplekse projekter med mange interessenter
  • Proaktivt følge op ift. rettidig projektoprettelse samt økonomi- og ressourcestyring
  • Løbende lægge data ind i vores systemer så vi kan blive mere datadrevne, fx på tidsforbrug
  • Bidrage med gode ideer til, hvordan vi både skaber det optimale teamsamarbejde, og hvordan vi kan forenkle, automatisere og standardisere

Overblik, grundlæggende økonomiforståelse og en god ”pyt-knap”
I dette job skal du have lige dele overblik og ro i maven med en tilhørende forståelse for at vide, hvornår kvaliteten er tilfredsstillende. Arbejder du med perfekt som et fast mål, skal du ikke søge dette job. Du skal kunne få noget over bordet og kunne leve med, at der indimellem sker fejl, for det er ganske enkelt uundgåeligt i et så komplekst set up som vores. Det er samtidig vigtigt, at du kan samarbejde med folk fra mange forskellige lande, kulturer og med forskellige personligheder. Det kræver både nysgerrighed og åbenhed. Derudover rummer dit CV:

  • Da vi søger to, leder vi både efter en mere erfaren profil og en med mindre erfaring, gerne nyuddannet
  • En videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring, der har givet dig et godt analytisk og metodisk fundament
  • Interesse og evt. erfaring i spændet mellem analyse, koordinering og administration
  • God økonomiforståelse og motivation for at sætte dig ind i budgetter og økonomiske retningslinjer
  • Interesse for brugen af nye digitale værktøjer og udvikling af processer – hvordan kan vi gøre opgavehåndteringen og de administrative processer smartere og mere enkle
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt

Dit nye team
Din nye arbejdsplads bliver DTU Compute på DTU’s hovedcampus i Lyngby. Her får du din gang i et vibrerende miljø fyldt med forskere og studerende fra hele verden. Du skal som sagt være med til at re-booste teamet og får ekstraordinær stor indflydelse på vores fremtidige setup.

Du er med til at skabe nye, enklere og mindre bureaukratiske processer og tilbud til forskerne. Det gælder i forhold til fundingstrategier og ansøgningsprocesser samt, hvordan vi bedst håndterer projekterne og sikrer os, at forskerne får den bedste administrative hjælp til at få projekterne sikkert i mål. Af samme årsag har vi valgt at holde os til mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen. Vi skal være sammen for løbende at kunne dele viden og ideer og skabe det gode miljø, der gør det sjovt og givende at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent, chefkonsulent.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 21. november 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Tew på 9351 8986 eller [email protected].

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Compute er et unikt og internationalt anerkendt akademisk institut med 385 ansatte og 10 forskningssektioner, der spænder over videnskabsdisciplinerne matematik, statistik, datalogi og ingeniørvidenskab. Vi udfører forskning, undervisning og innovation af høj international standard - der producerer ny viden og teknologibaserede løsninger til samfundets udfordringer. Vi har en mangeårig involvering i anvendt og tværfaglig forskning, big data og datavidenskab, kunstig intelligens (AI), internet of things (IoT), smarte og sikre samfund, smart fremstilling og life science. På DTU Compute tror vi på en mangfoldig arbejdsplads med en fleksibel work-life balance.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Elektrovej
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677926//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.