Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til udskolingen på Sønderbroskolen

Aalborg Kommune



Afdelingsleder til udskolingen på Sønderbroskolen

Del jobopslag ved at kopiere linket

Sønderbroskolen søger pr. 1. januar 2025 en afdelingsleder i udskolingen, der har stor pædagogisk og almendidaktisk indsigt og som kan understøtte og videreudvikle Sønderbroskolens idrætsprofil i almen- og idrætsklasserne i udskolingen.

Sønderbroskolen er en af Aalborg Kommunes idrætsprofilskoler. Vi har en velfungerende skole med en central beliggenhed midt i Aalborg i et stort skoledistrikt. Vores kultur er præget af stor mangfoldighed og rummelighed. I øjeblikket er vi omkring 580 elever og godt 90 ansatte på skolen. Vi har de sidste 5 år oplevet en markant tilvækst i vores elevtal, og vores ambition er, at vi som distriktsskole skal være et naturligt valg for forældre i skoledistriktet.

Bevægelse i centrum
”Bevægelse i Centrum” er Sønderbroskolens motto og en del af vores DNA. Derfor er bevægelse og idræt i vores mindset og en stor del af vores kultur. Sønderbroskolen er idrætsprofilskole med idrætsDUS og Aalborg Kommunes idrætsklasser er en del af skolen. Vi lægger selvsagt stor vægt på bevægelse, og vi er stolte af, at vi lykkes godt med at skabe fællesskaber og sammenhæng i hverdagen på en skole, hvor forskellige kulturer mødes.

Vores kommende udskolingsleder
Udskolingen, hvor du skal være nærmeste leder for ca. 25 medarbejdere, har 4-5 spor på hver årgang, som består af almen- og idrætsklasser. I nuværende skoleår er klasserne på to matrikler på hhv. Sønderbroskolen og ”På Sporet”, hvilket indebærer, at du i løbet af ugen skal dække begge matrikler.

Udskolingen er organiseret i årgangsteams, der samarbejder om elevernes læring og trivsel og har fokus på at være samstemte og at erhverve sig kompetencer ifm. Co-teaching i den bedst mulige organisering. Der er et tæt samarbejde mellem lærere og ledelse, som bidrager til kerneopgaven; børnenes læring, trivsel og dannelse. Du vil møde et meget engageret personale, der brænder for det daglige arbejde med at gøre en forskel og med at skabe gode betingelser for alle elever i udskolingen.

Sammen med det øvrige ledelsesteam, der består af skoleleder, afdelingsleder for DUS og indskoling, afdelingsleder m. souscheffunktion for mellemtrinnet og teknisk-serviceleder, skal du medvirke til at videreudvikle vores skolekultur og idrætsprofil. Andre opgaver i ledelsesteamet aftaler vi nærmere, når du er ansat på Sønderbroskolen.
Skolens strategiske handleplan sætter fokus på læsning i alle fag samt elevcentreret læring. Disse områder vil du være en del af at videreudvikle og implementere på skolen. Det er en spændende opgave, hvor vi sammen sætter retning for skolens faglige og pædagogiske udvikling.

I ledelsesteamet sætter vi pris på et godt humør og at være fælles om opgaven, når det kræves. Dertil at vi i ledelsen skal være synlige, nærværende og tæt på personalet og involveret i det daglige liv på skolen.
Som menneske forventer vi, at du bygger din ledelse på en grundlæggende tillid til andre og et grundlæggende ønske om at få det bedste frem i såvel børn som medarbejdere.

Eleverne i udskolingen på Sønderbroskolen ønsker sig en afdelingsleder der:

  • Kan snakke med dem
  • Kan holde overblik, selv når tingene bliver svære

Vi søger en afdelingsleder der:

  • Har stor pædagogisk og didaktisk indsigt med udgangspunkt i praksiserfaringer
  • Er en varm, tydelig, stabil, troværdig rollemodel og læringsleder
  • Finder glæde i at lykkes gennem andre og ser mangfoldighed som en styrke
  • Har god energi og smitter med sit gode humør
  • Er en god teamplayer, ser muligheder og kan spille andre gode
  • Kan videreudvikle vores gode teamsamarbejde og arbejde på tværs af fagligheder
  • Har en ressourcebaseret tilgang til elever og har øje for børnene
  • Er tydelig, god til at lytte og vedholdende i hverdagens ”gøremål” og processer
  • Kan skabe følgeskab og videreudvikle vores pædagogiske ståsted
  • Har kendskab til afvikling af afgangsprøver i grundskolen

Vi kan bl.a. tilbyde:

  • En spændende pædagogisk arbejdsplads med høj faglighed og kompetente engagerede medarbejdere
  • En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt
  • En afvekslende og spændende arbejdsplads i udvikling; på vej mod nye mål
  • En engageret elev- og forældregruppe
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
  • Rum til at udvikle dit lederskab
  • Et ledelsesteam med godt humør og som er fælles om opgaven

Ud over at du skal kunne se dig selv i stillingen, er det en forudsætning, at du er uddannet lærer, samt at du har afsluttet en lederuddannelse eller er i gang med den.

Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfrist er onsdag den 20. november 2024
1. samtale finder sted mandag den 25. november 2024
Evt. 2. samtale finder sted torsdag den 28. november 2024

Yderligere information kontakt skolen:
Skoleleder: Linda Visborg: tlf. 6143 0363
Afdelingsleder m. Souscheffunktion: Anja Toft Hassing tlf. 3199 4760
Skolens hjemmeside: https://soenderbroskolen.aula.dk/
Aalborg Kommunes Skoler: https://www.nogetathavedeti.dk/

Arbejdsstedets adresse
Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.11.2024

Kontaktperson
Linda Visborg +4599824772 +4561430363

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2678870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.