Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til sygefravær og arbejdsmiljø

Region Syddanmark


Kan du hjælpe med at understøtte en sund og sikker arbejdskultur? Har du erfaring med at udvikle løsninger, der forbedrer trivsel og arbejdsmiljø og mindsker sygefraværet? Har du lyst til at understøtte en spændende kerneopgave, som har stor betydning for psykiatriens brugere og personale?

Så er jobbet som konsulent på sygefraværs- og arbejdsmiljøområdet i psykiatrisygehuset måske noget for dig.

Et projekt til at styrke fremmøde og trivsel
Psykiatrisygehuset har i efteråret søgt og modtaget midler til et to-årigt projekt, der skal arbejde med en målrettet og systematisk nedbringelse af sygefravær på en eller flere af vores afdelinger. Derfor søger vi i funktionen Kvalitet og Sikkerhed en ny kollega, der skal være med til at implementere og understøtte en ny og styrket tilgang til sygefraværsarbejdet ude på de lokale afdelinger.

Rammen om projektet er en indsatsmodel ift. sygefraværsforebyggelse udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som deler sygefraværsarbejdet op i fem kerneelementer: Sygemelding, Forebyggelse, Sygefraværskoordination, Organisering og Data. For at implementere modellen vil vi først foretage en kortlægning af afdelingernes arbejde med sygefravær ud fra de fem kerneelementer med henblik på at identificere indsatsområder og udviklingspotentialer og derefter iværksætte indsatser målrettet at styrke arbejdet med hvert enkelt kerneelement. Meningen er at projektet skal give erfaringer, der på sigt skal skaleres til de øvrige afdelinger i psykiatrisygehuset.

Dine arbejdsopgaver
Til projektet, søger vi efter en konsulent, der har erfaring med arbejdsmiljøarbejdet eller på anden vis har erfaring med organisationsudvikling og som kan implementere og støtte indsatserne lokalt i samarbejde med en projektleder, projektets styregruppe og det eksterne konsulenthus, der er knyttet til projektet.

Du vil have din base i Kvalitet og Sikkerhed i Psykiatrisygehusets administration i Vejle, hvor du vil indgå i Team Sikkerhed, der tæller 8 søde og dygtige kolleger, der arbejder med Forebyggelse af tvang, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og beredskab. Projektets projektleder er en del af samme team. Samtidig vil du også være en synlig figur på de lokale afdelinger, hvor projektet foregår, hvor du vil være cirka 2-4 dage om ugen.

Centralt for dine opgaver er at sikre faglige kompetencer, ressourcer og fokus i den samlede sygefraværsindsats på arbejdspladsen. Dette inkluderer:

  • Facilitere og gennemføre forebyggende indsatser: Du vil arbejde tæt sammen med afdelingerne om at implementere sygefraværsmodellen. Dette indebærer at være drivkraften bag de indsatser, som adresserer kerneelementerne på en måde som skaber følgeskab, forståelse og engagement.
  • Rådgive og understøtte ledelsen: Du vil tilbyde professionel rådgivning til ledere om håndteringen af både kortere og længerevarende sygefravær. Her bliver din rolle at hjælpe lederne med at analysere og anvende sygefraværsdata for at identificere mønstre og igangsætte forebyggende tiltag. Desuden vil du hjælpe med at skabe en systematisk tilgang, så sygefravær bliver håndteret på en ensartet og effektiv måde på tværs af afdelinger.
  • Undervise ledere og medarbejderrepræsentanter: Du vil stå for undervisning af både ledere og medarbejderrepræsentanter, hvor du eksempelvis vil formidle viden om fremmødekultur, trivsel og forebyggelse af sygefravær. Dette inkluderer konkrete redskaber til at reducere stress og forhindre arbejdsulykker samt skabe en kultur, hvor trivsel og sikkerhed er i fokus.Samarbejde med den lokale ledelse og projektets ledelse ift. løbende monitorering og justering af projektets indhold.
  • Samarbejde om løbende monitorering og tilpasning af projektet: For at sikre, at projektet når sine mål, vil du samarbejde tæt med den lokale ledelse, projektlederen og projektets overordnede styregruppe for at følge op på projektets fremgang, så projektets styregruppe på bedst vis kan træffe de rette beslutninger for at drive projektet videre.

Kvalifikationer
Af faglige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med arbejdsmiljøarbejde, eller på anden vis har arbejdet med styrkelse af arbejdsmiljø og fremmødekultur
  • Har kendskab til sammenhænge mellem ledelse, trivsel og sygefravær
  • Har konkret organisatorisk erfaring med at forebygge sygefravær og kan omsætte denne erfaring til at hjælpe ledere med at udvikle og implementere en fremmødekultur
  • Har erfaring med forbedringsledelse eller LEAN-principper. I Psykiatrisygehuset arbejder vi ud fra Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor disse principper er centrale
  • Har erfaring med at implementere projekter i en politisk ledet organisation
  • Har akademisk eller anden relevant baggrund – eksempelvis en sundheds-/socialfaglig uddannelse med overbygning. Det er vigtigt at du har indsigt i hvordan man driver og faciliterer processer og følger op.
  • Kan foretage analyser af f.eks. trivselsdata, arbejdsulykker og hændelser og mulige årsager til sygefravær
  • Har en proaktiv og positiv tilgang til opgaverne og et godt overblik, struktur og systematik

Af personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, proaktiv, modig og tør udfordre eksisterende praksis
  • Er kreativ og nytænkende i din opgaveløsning
  • Trives i en afvekslende hverdag med forskellige tempo i forhold til opgaverne
  • Kan engagere og motivere ledere og medarbejdere i de afdelinger, der indgår i projektet
  • Deler og investerer tid og faglighed med dine kollegaer
  • Naturligt ser flerfaglighed som en vigtig forudsætning for opgaveløsningen

Om Kvalitet og Sikkerhed
Funktionen er en af fem funktioner i psykiatrisygehusets administration.

I Kvalitet og Sikkerhed får du 22 motiverede kollegaer. Opgaverne spænder over arbejdsmiljø, kvalitetsudvikling og –sikring, patientsikkerhed, data, registreringer og analyse, medarbejder-, patient- og pårørendetilfredshedsundersøgelser, forbedringsarbejde, medicinrådgivning og forebyggelse af tvang.

Administrationen understøtter sygehusets direktion og psykiatrisygehusets kliniske afdelinger og funktioner, der er fordelt i hele Region Syddanmark – fra Svendborg til Esbjerg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset på to år. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025.

Psykiatrien i Region Syddanmark har enheder fordelt i hele Region Syddanmark, så en del

kørsel i arbejdstiden i tjenestebil må påregnes, og det er derfor en forudsætning, at du har et

gyldigt kørekort. Dit daglige arbejdssted er Administrationen på Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen vil derudover afhænge af dit kompetenceniveau med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter principperne i ”Ny løn”.

Med jobbet følger faglige udfordringer og muligheder for personlig udvikling. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv og har fleksible arbejdstider og mulighed for at aftale dage med hjemmearbejde.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent i Kvalitet og Sikkerhed Anne Sophie Hensgen på tlf.nr. 30 91 20 59.

Relevante links:

Projektets indsatsmodel, Om Psykiatrien i Region Syddanmark, Den Syddanske Forbedringsmodel

Ansøgning og samtaler

Der er ansøgningsfrist d. 18. november 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 22. november 2024.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap opfordres til at søge stillingen.

Om psykiatrisygehuset

Psykiatrisygehuset er et af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vi udreder og behandler borgere i alle aldre med psykisk sygdom.

Afdeling: Administrationen

Stillingsbetegnelse: Arbejdsmiljømedarbejder, Akademiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 18-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678963//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.