Få opslag som dette inden alle andre

Data Engineer med øje for handel

VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



Vi søger en data-specialist, som kan bidrage til at vi kan blive endnu bedre til at optimere vores fjernvarmeproduktion - ift. indflydelsen fra de volatile energimarkeder. Vores nye Data Engineer har både en dyb og bred faglighed
Har du lyst til at arbejde i et team, hvor opgaverne spænder vidt? Vi har et godt fagligt miljø i en virksomhed, hvor arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel vægter højt. Samtidig kan du være med til at udvikle energihandlen i et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, som leverer grøn fjernvarme til 12 sjællandske kommuner. VEKS udvider forsyningen af grøn fjernvarme for at understøtte Danmarks målsætning om 70% CO2-reduktion.

Arbejdsstedet er VEKS Produktion, Køge Kraftvarmeværk, Værftsvej 2 på Køge Havn.

Energihandel har stort fokus
VEKS har et tydeligt ledelsesmæssigt fokus på energihandel og data. Derfor søger vi en energisk og dygtig Data Engineer til et nyoprettet team, som pt. består af to fagligt stærke og engagerede medarbejdere. Teamet forventes at vokse i de kommende år. Vi repræsenterer en stor spredning i arbejdsopgaver og erfaring, men vi prioriterer alle gensidig, faglig sparring og at gøre hinanden klogere!

Ansvarsområder
VI håber, at du har antennerne ude og kan komme med konkrete forslag til den nødvendige fremdrift af allerede eksisterende projekter og tage initiativ til nye dataløsninger:

  • teknisk ansvar for teamets applikationer og modeller
  • håndtere dataudveksling med eksterne samarbejdspartnere via API
  • ansvar for Data Warehouse - og sikre dets udvikling og stabilitet
  • integrere data i vores daglige arbejde og skabe end-to-end-løsninger inden for dataområdet
  • udføre opgaver inden for energihandel og agere som intern konsulent indenfor BI- og Dataløsninger
  • økonomisk optimering af VEKS’ aktiviteter i fysiske/finansielle markeder
  • på sigt deltagelse i rådighedsvagt
  • sikre kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver spænder vidt
Som en del af Energihandels-teamet vil du arbejde tæt sammen med ledelse, kolleger og en række eksterne samarbejdspartnere.

De primære arbejdsopgaver:

  • fungere som administrator på vores cloudløsninger i Azure
  • arbejde med ETL og dataintegration
  • implementere processer og strategi på dataområdet
  • dataanalyse, visualisering og rapportering i bl.a. Excel og Power BI
  • automatisere manuelle processer inden for brændsel, afregning, bæredygtighed, el-salg og produktionsplanlægning
  • udarbejde statistiske analyser og input til forretningskritiske projekter
  • produktionsplanlægge ift. VEKS’ aktiver i fjernvarmesamarbejdet
  • handle fysiske og finansielle produkter.
  • deltage i drifts- og afregningsopgaver på lige fod med det øvrige team

Din profil
Du har måske en teknisk og/eller økonomisk relevant uddannelse – men gerne flair for og erfaring fra lignende stilling. Vi opfordrer også nyuddannede til at søge stillingen, særligt hvis du har haft fagligt, relevant studiearbejde.
I vores team er vi nysgerrige på at udvikle nye værktøjer, som kan optimere kvaliteten i vores opgaver.
Du vil gerne stikke næsen frem og er god til relationer. Som Data Engineer er du engageret, beslutsom, ansvarsbevidst og komfortabel med at agere bredt i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de mennesker, der er involveret. Derudover ønsker vi, at du har:

  • 1-2 års relevant IT-/data-erfaring (handelserfaring forventes ikke)
  • erfaring med IT-udvikling og kodning i f.eks. C#, Python, DAX eller VBA
  • kendskab til SQL og SQL Server
  • kendskab til Microsoft Azure
  • en proaktiv tilgang til at forbedre, optimere og automatiserekompetencer inden for skriftlig kommunikation
  • selvstændigt kan identificere opgaver på dataområdet
  • en rolig natur og handlekraftig under pressede forhold med faste deadlines
  • talent for at se handelsmuligheder og skabe profit

VEKS er en fleksibel arbejdsplads
I teamet hjælper vi hinanden samtidig med, at vi tager ansvar, når vi driver egne opgaver. Du får stor indflydelse på hverdagens opgaver, og vi (dine dynamiske og engagerede kolleger!) holder os ikke tilbage med faglig sparring i en uformel tone.

Faglig udvikling og efteruddannelse krydres i VEKS med sundhedsforsikring, frokost- og massageordning.

I VEKS er et fleksibelt arbejdsliv ikke bare ord. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning. Du bestemmer selv, men mange af os vælger at gå tidligt hjem om fredagen!
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Energy Manager Özgür Turan på telefon 43 30 26 72 eller [email protected]. Har du fagspecifikke spørgsmål, kan du kontakte Data Engineer Anders Roland Poulsen på telefon 43 30 26 10 eller [email protected].

Du ansøger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular nederst på denne side. Ansøgningsfristen er den 18. november 2024 kl. 12.00. Stillingen ønskes besat senest den 1. januar 2025.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

VEKS, Fabriksparken 58A, 2600 Glostrup
www.veks.dk [email protected] T: 43 66 03 66

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

VEKS ejer og driver fjernvarmetransmissionssystemet vest og syd for København. Vi producerer og indkøber grøn fjernvarme, med det formål at levere konkurrencedygtig og miljørigtig varme til 20 lokale fjernvarmeselskaber - vores primære kundegruppe.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679011//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.