Rekrutteringskonsulent til virksomhed med vækstpotentiale
POULSEN ApS
POULSEN, Holsted, POULSEN
Rekrutteringskonsulent til virksomhed med vækstpotentiale
POULSEN, Holsted
Rekrutteringskonsulent til rekruttering af ledere og specialister.
Drømmer du om en hverdag, hvor du fungerer som selvstændig konsulent og bliver belønnet for dine resultater? Kan du opbygge relationer og forretning? Og kan du skabe det perfekte match mellem kunde og kandidat? Så er du måske den rekrutteringskonsulent, vi søger til POULSEN ApS.
Som rekrutteringskonsulent i POULSEN får du udgangspunkt fra Holsted og kommer til at møde virksomheder og organisationer fra hele landet. Du arbejder tæt sammen med både virksomheder og kandidater for at sikre det bedst mulige match.
Du er god til at skabe relationer, er motiveret for at skabe resultater og ser dig selv som selvstændig konsulent. Du får adgang til at anvende vores gennemprøvede rekrutteringskoncept med tilhørende analyseværktøjer. Det er med til at sikre, at du kommer i dybden med kandidaternes individuelle kompetencer og personlighed. Samtidig har du mulighed for at trække på viden og erfaring i virksomheden.
Dit ansvarsområde
Du får ansvar for dit eget område og bliver ansvarlig for rekrutteringsprocessen fra start til slut. Det omfatter salg af rekrutteringsydelser, identifikation af kandidater og det endelige match mellem virksomhed og kandidat. Jobbet er provisionsbaseret ud fra en aftale mellem dig og POULSEN.
Du bliver grundigt introduceret til vores rekrutteringskoncept og effektive, digitale værktøjer. Vi arbejder sammen med nøje udvalgte samarbejdspartnere, så processerne konstant er tilpasset markedskrav.
Din baggrund
Du har en relevant uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, fx inden for HR, kommunikation, salg eller ledelse. Har du erfaring som rekrutteringskonsulent eller headhunter, er det en fordel.
Du har evnen til at forstå og relatere til andre mennesker, så du kan sætte dig i både virksomheder og kandidaters sted. Du kommunikerer tydeligt i både skrift og tale, så du kan præsentere kandidater og virksomheder på professionel vis.
Du arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for dine opgaver, som du løser med fokus på detaljer og høj kvalitet.
Spørgsmål
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Leif Poulsen på [email protected] eller tlf. 75393431.
Om POULSEN
Siden 2005 har vi specialiseret os i rekruttering af ledere og specialister og er en anerkendt rekrutteringspartner for mange virksomheder og organisationer. Vi tror på, at sammenhæng sikrer succes. Vi har til huse i egen bygning i Holsted mellem Esbjerg og Kolding - lige ud til motorvejen.
Se mere på www.poulsen-job.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: