SFO-pædagog til barselsvikariat på 37 timer på Skæring Skole fra 1. januar 2025
Aarhus Kommune
Vi søger en fagligt velfunderet og nysgerrig barselsvikar med lyst og evner til at arbejde professionelt med børnenes læring, trivsel og udvikling i både undervisning og SFO. Vores SFO er årgangsopdelt, men vi bestræber os på at arbejde meget på tværs. Blandt andet derfor er alle pædagoger både tilknyttet et årgangsteam og et tværgående aktivitetsteam med primært fokus på enten udeliv, kreativitet eller leg & bevægelse. Derudover vægter vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt, og der afholdes et ugentligt teammøde. Du vil som SFO-pædagog være den gennemgående voksne i en 1. klasse, og vil være sammen med børnene i både undervisnings- og fritidsdelen. Du skal derfor kunne se muligheder ved at arbejde pædagogisk på begge arenaer.
Vi søger en uddannet pædagog, der:
- Tør lege og være deltagende i børnenes fritidsliv
- Er anerkendende og rummelig, og som kan skabe et tillidsfuldt forhold til børn og forældre
- Er klar og tydelig i handling og ord, både mundtligt og skriftligt
- Er kreativ, engageret (og engagerende) og åben
- Kan holde hovedet koldt, når situationen kræver det
- Har gode samarbejdsevner, og kan bidrage i det professionelle læringsfællesskab
Skæring Skole er en stor folkeskole nord for Aarhus med 850 elever fra 0.-9. årgang. Alt pædagogisk personale er organiseret i årgangsteams, og du vil indgå i et tværfagligt team bestående af lærere og pædagoger.
Skolen ligger få hundrede meter fra vandet, og vi nyder godt af god plads på udearealerne og store grønne områder rundt om skolen.
Derudover kan vi tilbyde:
- Et godt lære- og værested
- En inkluderende, fleksibel og kreativ skole, hvor der er fokus på børnenes faglige og sociale kundskaber
- En skole for livet, hvor dannelse, trivsel og læring går hånd i hånd
- En skole præget af en god og positiv ånd, hvor fællessang fra 1.-6. årgang og venskabsklasser er en del af det at være én blandt mange
- Et udviklingsorienteret ledelsesteam, der skaber plads til både individet og det fælles
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jeppe Gissel Eriksen på telefon.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14. november, kl. 12.
Ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag d. 20. november.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning med relevante bilag. Alle felter med * skal udfyldes.
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Skæring Skole - Sfo
Ansøgningsfrist: 14 November 2024
Placering: Skæring Skolevej 200, 8250, Egå
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: