DI - Senior Data Engineer
Kold+Partners
Som Senior Data Engineer er du med til at opbygge en moderne dataplatform i DI. Du er med i alle faser – fra analyse, design og udvikling til test, implementering og forankringen i hverdagen.
Interesseret? We usually respond within a week
Senior Data Engineer
- med flair for data analyse og gode kommunikationsevner
DI har en ambitiøs digital strategi, der skal bringe dem tættere på medlemmerne, understøtte vækst og sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs. Som en del af dette og for at styrke Data Teamet søger DI en Senior Data Engineer.
Jobbet
Som Senior Data Engineer vil du bygge og vedligeholde en moderne dataplatform på Azure sammen med teamet. Du deltager i hele processen fra analyse og design til implementering, og bygger bro mellem backend, frontend og forretningen. En kerneopgave er at sikre at forretningen har adgang til præcise og relevante data, samt at udvikle og implementere nye løsninger i samarbejde med organisationen.
Du vil løbende evaluere og optimere eksisterende løsninger og drive forandringer gennem dataindsigter. Dette er en central rolle i DI's digitale transformation, hvor du med din evne til at kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske kolleger vil skabe værdi gennem data. Arbejdet foregår sammen med dygtige kolleger i et ambitiøst Data team.
I din dagligdag vil du:
- Deltage i at opbygge og vedligeholde en moderne dataplatform.
- Arbejde med data integration/dimensionel modellering.
- Designe, udvikle og implementere dataløsninger, primært til data warehouse.
- Designe, udvikle og vedligeholde dataplatformen og data pipelines.
- Bidrage til tekniske og forretningsmæssige afklaringer af løsninger.
- Løse opgaver sammen med data analyse teamet i Power BI.
Om dig
Den ideelle kandidat brænder for data og udvikling og tør udfordre status quo og flirte med cloud teknologi og data arkitektur. Du har mindst 4 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft hands-on erfaring med opbygning af dataløsninger. Du har en relevant akademisk baggrund med fokus på data. Du er serviceorienteret, hjælpsom og kan lide at være bindeled til analyse teamet og til forretningen. Vi ser gerne at du er fagligt nysgerrig i forhold til nye tendenser og udviklingen inden for datavidenskab, herunder data services i Azure. Derudover arbejder du struktureret og selvstændigt med et analytisk mindset og en metodisk tilgang.
Vi forestiller os at du kommer med:
- Stor erfaring med ETL-processen, SQL programmering og datamart modellering iflg. Kimball
- Erfaring med analytiske applikationer og rapportudvikling, gerne Microsoft Power BI
- Solid erfaring med agil udvikling, gerne med afsæt i Git platformen
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Det er en fordel hvis du har erfaring med:
- Data Warehouse løsning, som er bygget op omkring et rammeværk (metadata framework) i T-SQL
- Microsoft Azure Data Factory (Fabric Data Factory eller Synapse Data Analytics)
Derudover er du en person, der tager ansvar for at kvaliteten, af det der leveres, er høj. Du er god til at sætte dig ind i komplekse og fagligt tunge opgaver. Du er resultatorienteret og har stor handlekraft. Det er også vigtigt, at du er vedholdende, også når det kommer til at udvikle dig selv fagligt og personligt, da teamet har stort fokus på det gode kollegaskab, samt at være gode samarbejdspartnere for hele organisationen. Det er altså vigtigt, at du er i stand til at danne dig en helhedsforståelse af hele DI. Endelig er du en person som har både hjerte og hjerne med på job og er enig med teamet i, at et godt socialt arbejdsmiljø er en nødvendig del af det at gå på arbejde.
Interesseret?
Så klik på linket herunder med det samme. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler kandidater løbende. Rekrutteringen faciliteres af vores rekrutteringspartner Kold+Partners. Har du spørgsmål eller brug for mere viden, er du velkommen til at kontakte Peter Kold (2989 0903/[email protected]).
Læs mere om DI her.
Om DI
DI – Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI har omkring 20.000 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 455.000 medarbejdere i Danmark og udbetaler 227 milliarder kroner i løn hvert år.
Udover traditionelle industrivirksomheder har DI også medlemmer indenfor en række serviceerhverv i bred forstand - DI's medlemsvirksomheder fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence. DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.
Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for overenskomstforhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte branche eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og CO-industri er den største på det private arbejdsmarked og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Desuden fungerer DI som serviceorgan for medlemmerne, f.eks. med rådgivning, personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold.
Company
Dansk Industri
Locations
DI - København
Remote status
Hybrid Remote
Employment type
Full-time
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: