Få opslag som dette inden alle andre

HR Konsulent (1-årigt barselsvikariat)

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Sætter du en ære i at holde fuldstændig styr på HR-administration? Kan du lide at optimere arbejdsprocesser i HR-systemer? Og får du energi af at være en central go-to person?

I Landbrug & Fødevarers HR-afdeling er vi 7 engagerede kollegaer, som med en bred vifte af fagligheder leverer HR support til både vores egen organisation, Landbrug & Fødevarer, og kommercielt til en række eksterne virksomheder. Da én af vores tre HR Konsulenter skal på barsel, søger vi en ny kollega, hvis primære fokus bliver at yde HR administrativ support til virksomheden SEGES Innovation, som er vores største kunde i HR. I din dagligdag vil du sammen med én anden HR-kollega sidde tæt på SEGES Innovation, mens dine øvrige HR-kollegaer sidder i København. Med andre ord er vi en HR-afdeling, der er delt på flere lokationer. Du skal derfor trives med at arbejde fra distancen i forhold til resten af din afdeling, og hvor den daglige kontakt er via Teams og telefon – når vi ellers ikke ses et par gange om måneden.

I dit arbejde vil du hver dag have meget kontakt med ledere og medarbejdere, som du selvstændigt skal løse opgaver for. Du skal derfor være god til at skabe relationer, og er i din kontakt imødekommende og hjælpsom. Vi kan roligt sige, at få dage er ens, og at din arbejdsdag ofte ikke bliver, som du troede. Derfor skal du trives med at have gang i mange opgaver samtidig og kunne prioritere – og omprioritere - i din opgaveportefølje, alt imens du bevarer overblikket, roen og et godt humør.

Vi er i gang med at udvikle og implementere HR-ON som vores nye HR-system, og du vil få en central rolle i den fortsatte udvikling. Derudover vil dine primære opgaver være at:

  • Publicere stillingsopslag i rekrutteringssystemet HR-ON, og have kontakten til medier. Derudover skal du som HR-ON superuser hjælpe ledere og afdelingskoordinatorer med at bruge systemet.
  • Udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg, opsigelser mv. og sikre det juridiske grundlag.
  • Varetage den administrative del af HR-processerne ved til- og fratrædelser samt stillings- og organisationsændringer.
  • Give sikre svar til ledere og medarbejdere om bl.a. ansættelsesvilkår, ferielov, barselsregler, medarbejderforsikringer, pension, mv.
  • Modtage og tjekke barsel- og orlovsplaner fra medarbejdere.
  • Holde styr på praktiske forhold ved langtidssygemeldinger.
  • Oprette og vedligeholde medarbejderstamdata i vores HR-System.
  • Ad hoc og HR årshjulsopgaver.

Har du rygsækken fyldt med HR-værktøjer og god energi?
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er til gengæld vigtigt, at du motiveres af opgaverne i jobbet og vil engagere dig i et sjovt og samarbejdende fællesskab. Derudover har du en proaktiv tilgang til det at yde support, og du driver dine opgaver med stor selvstændighed. Vigtigst af alt så leder vi efter dig, som har et positivt mindset og en løsningsorienteret tilgang. Du må hellere end gerne have fredagshumør på en tirsdag, og du bidrager til fællesskabet ved at være dig selv.

Derudover har du:

  • Erfaring med HR administrative opgaver og processer fra en lignende stilling
  • Grundlæggende viden om HR Jura, så du kan navigere indenfor lovgivningen
  • En god talforståelse og stærke Excel-kundskaber
  • En interesse for at arbejde i og videreudvikle digitale processer i HR-systemer
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Empati, så du fornemmer, når en kollega har brug for din hjælp

Vi er et HR-team, der glæder os til at tage godt imod dig!
Selvom vi i afdelingen er fordelt på to lokationer, har vi et tæt samarbejde på tværs, og flere gange om ugen mødes vi alle på Teams, hvor der er mulighed for sparring og vidensdeling. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, men vi er fælles om vores passion for HR. Flere gange årligt mødes vi desuden til faglige og sociale arrangementer.

Startdato er den 3. januar 2025 eller efter aftale.

Har vi fanget din interesse?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er den 13. november 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR chef Louise Black Holberg på e-mail [email protected]

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
Aarhus N

Ansøgningsfrist:
13. november 2024 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Louise Black Holberg
HR Chef

[email protected]

26202211

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679493//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.