Få opslag som dette inden alle andre

Spændende stilling som Overlæge på Operation og Intensiv, Regionshospital Midt, Viborg

Region Midtjylland



Vi søger en overlæge til ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Om afdelingen
Hvem er vi?
Operation og Intensiv (OPIN) er en stor og velfungerende afdeling med 23 speciallæger samt uddannelseslæger bestående af både 4. års HU-læger og intro-/postintro-læger. Afdelingen omfatter et operations-, anæstesi-, dagkirurgisk-, intensiv-, skopi- og opvågningsafsnit samt sterilcentral. Samlet er vi lige knap 300 ansatte i OPIN.
Der ydes anæstesi til håndtering af elektive såvel som akutte kirurgiske procedurer knyttet til en bred vifte af specialer omfattende ortopædkirurgi, mamma- og organkirurgi, gynækologi og obstetrik, urologi, regional specialtandpleje samt karkirurgi. Desuden ydes anæstesi til procedurer på Røntgen og Skanning, Hjertemedicinsk-, Lungemedicinsk- og Psykiatrisk Afsnit. Vi har årligt ca. 14.000 patienter i generel anæstesi (inklusiv ECT), ca. 6.000 i regional anæstesi. Vi har ca. 500 småbørns anæstesier årligt, ca. 100 til børn
På Intensiv har vi normering til 8 pladser og ca. 800 indlæggelser/år. I 2024 åbnede vi vores nye intensivafsnit samt vores nye Sterilcentral.

Hvordan arbejder vi?
Vi er en travl afdeling, hvor man ofte skal have flere bolde i luften og kunne manøvrere i mange forskelligartede og tværfaglige sammenhænge – hvad enten det er på OP-stuen, på fødegangen, i skadestuen eller ved modtagelsen af kritisk syge patienter på intensiv og i modtagelsen. Vores arbejdsmiljø er præget af en flad struktur, og vi hjælper alle hinanden i både det daglige arbejde og i vagttid, Du vil indgå i en tilstedeværelsesvagt på sygehuset, og en præhospital vagt på akutlægebilen. Vagtholdet er fra 01.01.25 blevet gjort mere robust med fuld tilstedeværelse af forvagt, bagvagt (HU-læge/afdelingslæge) og overlæge. Der skal laves vagtopgørelse i foråret for at sikre de rette forhold.

Vi er en afdeling, der ønsker at blive kendetegnet ved:

  • Et godt arbejdsmiljø - en afdeling hvor det er rart at være, og sjovt at gå på arbejde
  • Høj faglighed, hvor vi hele tiden udvikler os, er opdaterede på nye behandlingstiltag, og tager aktiv del i forskning og udvikling.
  • At uddannelse og udvikling af alle læger i afdelingen prioriteres højt - både af uddannelses- og speciallæger. Vi er stolte af at have vundet flere priser og nomineringer inden for uddannelse, og vores sidste inspektorbesøg var med flotte anmærkninger.
  • At være en aktiv medspiller i at forbedre patientforløb på tværs af specialer og fagligheder, samt konstruktivt at bidrage i skabelsen af gode samarbejdsrelationer på hele hospitalet.
  • At være progressiv og gå forrest i forhold til bæredygtighed og transformation.
  • Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder hele tiden søger at spille hinanden gode og sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.

Om stillingen
Hvad søger vi?
Vi søger en overlæge, der skal kunne varetage samtlige funktioner i afdelingen og kan indgå i vagten på Akutlægebilen.
Vi er dog særligt interesseret i erfaring inden for børneanæstesi, ligesom en bestået SSAI i børneanæstesi vil være en styrke. Vi vil også være villig til at fortsætte en evt. igangværende eller bevillige en SSAI uddannelse til rette ansøger i børneanæstesi.
Vi ønsker at den rette ansøger skal indgå i vores børnehold, og for den rette ansøger vil der endvidere tiltænkes en ledende rolle af børneholdet.
Børneholdet varetager alle anæstesier til børn
Børneholdet består aktuelt af 7 overlæger, hvor der er samlet megen erfaring. Vi ønsker at bibeholde denne erfaring samtidig med, vi indlemmer nye kræfter på holdet. Børneholdet kan tilkaldes i akutte situationer mod særskilt honorering.
Du er også velkommen til at søge stillingen, hvis du har et andet interesseområde end børneanæstesi og ikke ønsker at indgå i børneholdet.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Normaltjeneste/vagt på tjenestestedet.
  • Et alsidigt arbejde med gode muligheder for at udvikle dine færdigheder inden for både intensiv terapi og anæstesi, herunder anvendelse af perifere nerveblokader
  • Et trygt og godt arbejdsklima, hvor vi både lærer af hinanden og griner sammen
  • En afdeling i udvikling med rig mulighed for medindflydelse i forandringsprocesser
  • Tilknytning til et interesseområde inden for faget, evt. børneanæstesi.

Hvad forventer vi af dig?

  • Speciallæge i anæstesiologi
  • Vægter samarbejde og udvikling højt
  • Er fleksibel og arbejdsom
  • Er fagligt engageret og initiativrig
  • Deltager aktivt i undervisning og uddannelse af yngre kollegaer
  • Deltager i kvalitetsprojekter og/eller forskningsprojekter
  • Tager del i at løse administrative opgaver i afdelingen.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.350 ansatte. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Regionshospitalet Viborg blev i 2023 igen kåret til Danmarks Bedste Mellemstore Hospital ligesom i 2015, 2018, 2021.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Toke Ravn på tlf. 7844 5201 eller [email protected]

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 17. november 2024 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, hidtidig erfaring og eventuel videnskabelig produktion m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26. november 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Operation og Intensiv læger

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.