Specialpædagog til nyt specialiseret projekt på Lundtofte Skole
Lyngby-Taarbæk Kommune
Vil du være med til at starte et nyt specialiseret projekt op på Lundtofte Skole – så se HER!
Vil du gøre en STOR forskel i et ungt menneskes liv? Vil være med til at sætte dit præg på et nyt spændende skoletilbud? Trives du i en foranderlig hverdag – så har vi lige jobbet til dig i vores nye specialiserede tilbud!
Vi søger en specialpædagog i vores nye specialtilbud, som brænder for dannelse og uddannelse, som har et godt overblik og en stærk relationskompetent profil.
Specialtilbuddet er for elever med udfordringer primært inden for skoleværing, og hertil kan eleverne have udfordringer med angst, tilknytningsforstyrrelser, selvværdsproblematikker og generelle belastningsreaktioner.
Specialtilbuddet er et helhedstilbud med 8-10 elever fra 7.-9. klasse. Vi ønsker, at vores nye kollega har stor interesse for, faglig erfaring med eller en uddannelse i special pædagogik.
Vores mål bliver at genopbygge skoleglæde og trivsel hos disse elever, opbygge mestringsstrategier samt skabe en positiv overgang til fremtiden.
Vi kan tilbyde
- et nyt tilbud du selv kan være med til at præge
- en traditionsrig skole
- søde kolleger og samarbejdspartnere i en velfungerende organisation
- hjerte og vilje
- et lille og meningsfuldt miljø
- en skole der har fokus på low arousal og som her en nysgerrig tilgang til eleverne
Vi søger en lærer, som
- er specialiseret i at undervise elever med særlige behov
- forstår at møde eleverne der, hvor de er
- kan tilpasse og støtte eleverne i deres udvikling
- har et godt overblik, er tydelig, rummelig og anerkendende
- har et godt humør, et positivt mindset, humor og varme
- er engageret, struktureret, ambitiøs, nysgerrig og nytænkende
- kan arbejde i et uformelt miljø
Lundtofte Skole er en af Lyngby Taarbæk Kommunes ni folkeskoleskoler med 470 søde børn, 70 dygtige medarbejdere samt en aktiv Skolebestyrelse. Skolen ligger tæt på grønne omgivelser ved Dyrehaven og med gode trafikale forbindelser.
Vi tilbyder en arbejdsplads med hjerterum, rum til forskellighed og dejlige kolleger med stor vilje til samarbejde og videndeling, med fællesskabet som bærende værdi.
Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Se også Lundtofte Skoles hjemmeside samt skolens facebookside.
Hvis du vil vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Birgitte Slente Türck på telefon 51 41 69 97.
Stillingen søges besat 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist
20. november 2024.
Vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Job info
Ansættelsesforhold
37 timer
Job kategori
Børn og Unge
Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. november 2024 kl. 23.59
Tiltrædelse
1. januar 2025
Arbejdssted
Lundtofte Skole
Søg jobbet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: