Kunderådgiver til inbound med fokus på salg
Falck Danmark A/S
Kunderådgiver til inbound med fokus på salg
Er du klar til at gøre en forskel? Hos Falck er vores DNA at hjælpe – det er derfor, vi er her. I Falck Sales & Customer Service lytter vi og stiller de rette spørgsmål til vores kunder via telefonen. Hvis du er dygtig til det, så leder vi efter dig!
Om jobbet
I vores Inbound (BtB) afdeling håndterer vi dagligt forskellige opkald fra erhvervskunder med spørgsmål om f.eks Falcks sundhedsprodukter, fakturering eller abonnementer.
Som kunderådgiver i vores erhvervsteam er din vigtigste opgave at møde kunderne i øjenhøjde og finde den rigtige løsning sammen. Dette kan være en justering af deres nuværende abonnement eller en mulighed for mersalg. Du skal kunne tage styring i samtalen, stille uddybende spørgsmål og lytte aktivt til kunden.
Din udvikling er vores prioritet
Vores kunderådgivere er eksperter i Falcks produkter som Førstehjælp, Sundhedsordning og Sygetransport. Dette bliver du også, når du har gennemført vores 4-ugers introprogram. Vi tilbyder løbende faglig og personlig udvikling, så du altid er opdateret med den nyeste viden og de bedste teknikker. Vi sørger for, at du udvikler dig og får de rette værktøjer til at blive en succes på telefonen.
Derudover kan vi tilbyde
- Et meningsfuldt job i en stor virksomhed, der gør en forskel!
- Fast grundløn, provisionsordning, sundhedsordning samt gode pensionsforhold
- Et fuldtidsjob med attraktive arbejdstider (mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15.30)
- Gode muligheder for efteruddannelse og videreudvikling
Om dig Du kommunikerer overbevisende og har viljen til at blive bedre.
Vi søger dig, som er god til at tale med mange forskellige mennesker og møder alle kundetyper med overskud, respekt og venlighed. Du trives med at arbejde i et ambitiøst salgsmiljø med stort fokus på opnåelse af KPI’er på både dags-, uge- og månedsniveau.
- Du har måske et par års erfaring med telefonisk kundeservice eller fra salgsbranchen
- Du er troværdig i din rådgivning og tackler travlhed med ro og overblik
- Du har et skarpt øje for dine målsætninger og hjælper vores kunder ved at lytte og stille spørgsmål
Om os
Vores team består af 12 engagerede kolleger, der hver dag har fokus på to hovedområder: vores kunder og vores mål. Vi brænder for at opnå resultater og støtter hinanden i at blive bedre. Arbejdsglæde og humor er vigtige for os, og du kan se frem til mange gode grin ved vores fredagsmorgenmad. Vi nyder at have det sjovt både på og uden for arbejdspladsen, med alt fra spændende konkurrencer til hyggelige fredagsbarer.
Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 29/11/2024 kl. 23.59.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Janni Bergmann Pedersen
Telefonnr: 27 63 93 64
E-mail: [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
29/11/2024
Lokation:
Falck Center Aarhus
Adresse:
Brendstrupgårdsvej 13
Aarhus N, 8200
Denmark
Følg Falck:
Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.
Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.
Mennesker er kernen i enhver handling
Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.
Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.
Do you want a career with real life impact?
Location:
Falck-Center Aarhus, Brendstrupgårdsvej 13, 8200 Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: