Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere til anbringelsesområdet

Ungdommens Røde Kors



Ungdommens Røde Kors søger to studenter til vores aktiviteter for anbragte og frihedsberøvede børn og unge

Ønsker du at være en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, og vil du have erfaring med frivillige indsatser på sikrede institutioner, børnehjem eller bosteder for unge? Hvis du brænder for ligeværdige relationer og for at skabe muligheder for nogle af de mest udsatte børne- og ungegrupper i Danmark, så er det måske dig, vi søger!

Dine arbejdsopgaver
Vi søger to studenter. I den ene stilling vil dine primære opgaver være at understøtte Ungdommens Røde Kors’ projekter og indsatser for børn og unge på sikrede institutioner, mens den primære opgave i den anden studenterstilling er at understøtte Ungdommens Røde Kors’ projekter og indsatser for anbragte børn og unge på børne- og ungehjem og unge på psykiatriske bosteder. På begge projekter arbejder vores engagerede frivillige for at tilbyde børn og unge et frirum fra en svær hverdag. Samtidig er det vores ambition at bidrage til at øge de unges selvværd, give dem et håb for fremtiden, samt udvikle deres kompetencer til at indgå i positive fællesskaber. Vi kan selvfølgelig justere dine arbejdsopgaver til dine kompetencer og ønsker, men helt konkret vil nogle af dine opgaver være:

  • Understøttelse og udvikling af vores frivilligindsatser; herunder rekruttering, motivation og ledelse af unge frivillige og aktivitetsledere i vores aktiviteter.
  • Facilitering af workshops, events og undervisningsforløb for frivillige
  • Administrative ad hoc-opgaver, der hører til vores daglige drift, herunder indhentning af børneattester, opdatering af interne systemer, researchopgaver etc.

Hvem er du?
Vi søger dig, som kan arbejde selvstændigt og være klar på at vise initiativ og tage ansvar. Da arbejdet med frivillige fylder meget, leder vi efter dig med gode koordinerings- og kommunikationsevner, og som er nærværende og imødekommende over for mennesker med forskellige baggrunde.

Tidligere erfaring fra arbejde i NGO-verdenen, samt erfaring med frivilligt arbejde, fx med børn og unge, bliver ligeledes vægtet højt. Vi foretrækker, at du har minimum et år tilbage af dit studie.

Hvad kan vi tilbyde?
Du vil få mulighed for at afprøve dine kompetencer i en organisation, der arbejder visionært og målrettet på at skabe indsatser, der kan give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv. Du har mulighed for at påvirke dit arbejdsområde ved at være med til at nytænke og drive igangværende projekter kreativt, samt gøre din indflydelse gældende i en organisation, der sætter sit præg på store dele af samfundsdebatten.

Din arbejdsplads
Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med fantastiske kollegaer og masser af unge seje frivillige. Du skal i øvrigt forvente, at der af og til kan være ud-af-huset opgaver, samt opgaver der ligger i aften og weekendtimer.
Hos Ungdommens Røde Kors er vi en meget social arbejdsplads, hvor der er god stemning og et godt læringsmiljø. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver, og man har ofte mange bolde i luften.

Praktisk
Stillingen er fra januar 2025 eller hurtigst muligt herefter. Det forventes, at du arbejder 15 timer om ugen, men der vil selvfølgelig være fleksibilitet ift. dit studie. Du vil blive lønnet efter vores overenskomst. Send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 14. november. Samtaler finder som udgangspunkt sted mellem d. 27-31 november.

Har du spørgsmål?
Så kontakt programkonsulent på anbringelsesområdet Ane Rohde på [email protected] eller 22723684

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg nu

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ungdommens Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ungdommens Røde Kors

Hejrevej 30, 2. sal, 2400 København NV

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

Arbejdspladsen har lige nu 25 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680628//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.