Få opslag som dette inden alle andre

Matematiklærer til Ådalens Skole

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Undervisning, Børn & Unge

Ansættelsessted
Ådalens Børnehus og Skole

Tiltrædelse
01-01-2025

Ansøgningsfrist
22.11.2024

Vi søger en lærer til en fast stilling på Ådalens Skole pr. 1. januar 2025.
Stillingen dækker bl.a. timer i Matematik, N/T og idræt i 5. klasse og håndværk og design i 6. klasse. Har du kompetencer indenfor pædagogisk IT-vejledning vil det være en fordel, men ikke et krav. Stillingen er 80-90% afhængig af opgaver og kompetencer. Den endelige beskæftigelsesgrad afklares sammen.

Du vil blive tilknyttet teamet omkring 5. klasse og vil skulle tage del i teamsamarbejdet og forældresamarbejdet omkring 5. klasse.

Vi forventer, at du kan stå selv med undervisningen og indgå i samarbejdet om eleverne og undervisningen med kollegerne. Desuden forventer vi, at du kan indgå i den allerede anvendte struktur og arbejdsform, og vi vil selvfølgelig klæde dig godt på til dette, ligesom der vil være muligheder for sparring med kolleger, vejleder og ledelse undervejs.

Arbejdet med inklusion i almenundervisningen er en væsentlig opgave for alle på skolen, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med specialpædagogik og kan koble dig på vores mindset om, at alle elever gør deres bedste, hvis de kan. Og hvis de ikke kan, så ligger opgaven hos os professionelle med at tilpasse undervisningen og læringsmiljøet til eleverne.

Vi arbejder for at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle vores børn, der imødekommer deres forskellige behov og individuelle forudsætninger. Det gør vi bl.a. gennem redskaber som tydelig klasseledelse, visuel struktur og relationskompetence.

Vi vægter at have pædagoger med i undervisningen fra 0.-9. klasse for at understøtte inkluderende læringsmiljøer. Vi bestræber os hver dag på at skabe trygge fællesskaber, hvor respekt, empati, tryghed og tolerance er nøgleord.

Kan du genkende dig selv i vores værdier, og ser du forskellighed som en styrke?
Har du et godt overblik, og kan du være en god rollemodel i både sprog og handling?

Så er det dig, vi har brug for!
Vi kan til gengæld tilbyde en dejlig landsbyskole med ca. 245 glade elever og 40 engagerede kolleger, som har eleverne på sinde, gør deres bedste for at skabe gode, udviklende og lærerige dage for eleverne. Du vil blive en del af et godt kollegialt og fagligt fællesskab, hvor vi sammen skaber gode rammer for leg, læring og livsduelighed, og hvor pædagogisk refleksion, samarbejde og fællesskab prioriteres højt.

Vil du vide mere om os, så gå ind på www.aadalsskolen.dk, hvor du også kan læse mere om vores vision om læring og fællesskaber for alle gennem leg, læring og livsduelighed.

Kontakt distriktsleder Morten Borup på tlf. 2091 4611 eller viceskoleleder Rikke Alminde Pedersen på 2133 5892 for at høre nærmere om stillingen.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdssted: Ådalens Skole, Ådalen 2, Skørring, 8544 Mørke.
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Samtaler vil finde sted d. 27.11. om eftermiddagen.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680630//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.