Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge søges til Infektionsmedicinsk projekt om analyse af scanninger fra patienter med bakteriel meningitis

Region Sjælland



Speciallæge søges til Infektionsmedicinsk projekt om analyse af scanninger fra patienter med bakteriel meningitis
Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, søger en infektionsmedicinsk speciallæge med kendskab til machine learning og algoritme programmering til analyse af hjernescanninger.

Stillingen er en deltidsansættelse, som udgangspunkt svarende til halv tid. Du bliver ansat som uklassificeret læge, indtil videre et år med mulighed for forlængelse og gerne med ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Stillingen
Vi søger en læge, som kan indgå i et nationalt samarbejde omkring analysen af hjernescanninger hos patienter med bakteriel meningitis og muligt forhøjet intrakranielt tryk.

Data er bl.a. samlet af den nationale studiegruppe DAGSIB – Danish Study Group for Infections in the Brain – og du skal som projektleder varetage samarbejdet omkring studierne med kolleger fra de infektionsmedicinske afdelinger på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Pioneer centre for Artificial Intelligence på Københavns Universitet og Region Hovedstadens testcenter for AI (RAIT) bliver tætte samarbejdspartnere.

Du skal på længere sigt videreudvikle projektet til at omfatte andre patientgrupper og etablering af Internationale samarbejder har høj prioritet. Det forventes ligeledes at du aktivt deltager i design af et eller flere fremtidige Ph.d.-studier indenfor forskningsområdet samt at du indgår som en del af vejledergruppen for den/de Ph.d.-studerende.

Du vil indgå i en projektgruppe med flere forskere med stor forskningserfaring, og derved have mulighed for vejledning i alle stadier af processen. Afdelingen har Regionsfunktion og modtager infektionsmedicinske specialpatienter jf. Specialeplanen. Uddannelsesværdien er meget høj.

Kvalifikationer

  • Du har afsluttet et Ph.d.-forløb eller tilsvarende akademisk erfaring.
  • Du har dokumenteret erfaring som akademisk vejleder for Ph.d.-studerende.
  • Du har erfaring med etablering af Internationale samarbejder.
  • Du har erfaring med billedanalyse og brug af billeddiagnostiske analyseredskaber.
  • Du har teoretisk eller praktisk erfaring med algoritme design.
  • Du er positiv, nysgerrig og innovativ
  • Du arbejder selvstændigt, og er udadvendt og fleksibel
  • Du har evner og lyst til projektledelse
  • Erfaring med forskning, statistik og publikation af artikler er en forudsætning.
  • Dansk lægeautorisation
  • Speciallæge i infektionsmedicin

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Løn efter gældende aftaler.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgning i form af 1 A4-side motiveret ansøgning og CV

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Overlæge, dr.med., forskningslektor Christian Brandt, tlf.: 22914449

Ansøgningsfrist den 22. november 2024.

Samtaler forventes afholdt primo december 2024

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Christian Thomas Brandt

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

Telefon
22914449

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
038082

SPECIALE
Intern medicin: Infektionsmedicin

JOBTYPE
Deltid under 21 timer

OPSLÅET
1. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
22. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.