Få opslag som dette inden alle andre

Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske? Så kom og vær en del af vores team på det åbne sengeafsnit for debuterede psykoser, P

Region Hovedstaden



På afsnit A1, Psykiatrisk Center Amager, får du en unik mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt inden for et spændende subspeciale i psykiatrien, når vi hjælper patienter med debuterende psykoser.

Velkommen indenfor hos afsnit A1
Vores vision på A1 er at møde det enkelte menneske i en tilgang der er omsorgsfuld og undersøgende. Du bliver en del af et afsnit, hvor vi er autentiske og professionelle og udviser respekt for patientens nuværende situation. Her kommer du til at arbejde recoveryorienteret, hvor vi har fokus på forståelse og accept af patientens livsvilkår.

Du bliver en del af en erfaren og bred personalegruppe, som er solid, faglig stærk og som er godt fordelt over alder- og faggrupper, der vægter afsnittets sociale kapital og det gode arbejdsmiljø højt.

Du vil hos os møde hjælpsomme og samarbejdende kollegaer, som du kan sparre med om alt fra arbejdsgange til komplicerede patientforløb.

Sådan vil din hverdag se ud
Du tager imod patienter i aldersgruppen 18-35 år som indlægges til udredende og/eller stabiliserende forløb, med henblik på at blive fulgt i det ambulante regi efter indlæggelsen.

Patienter der indlægges på afsnit A1, er ofte ukendte i psykiatrisk regi.

Du bliver en del af et tværfagligt team på afsnittet, der samarbejder om at tilrettelægge et forløb, der tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov.

Du får bl.a. ansvaret for at:

  • Foretage samtaler og observere ud fra en helhedsorienteret psykiatrisk sygepleje
  • Bidrage til udredning og behandling, herunder samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere samt støtte og motivere patienten til den videre ambulante behandling
  • Arbejde aktivt med at integrere kognitiv adfærdsterapi (KAT) i kulturen på afsnittet og i samarbejdet med patienten.

Den gode opstart er vigtig for os
Sammen med dig tilrettelægger vi et forløb, som klæder dig bedst muligt på til din funktion i afsnittet. Du får dermed skræddersyet introduktion med tilknytning til en mentor, som du kan spare med det første år af ansættelsen.

Derudover tilbyder vi:

  • Introduktion til specialet med afsæt i dit kompetenceniveau
  • Personlig og faglig kompetenceudvikling, herunder KAT kursus, Safewardkursus, konflikthåndteringskursus
  • Mulighed for at arbejde med et spændende subspeciale – debuterende psykoser
  • En masse hjælpsomme og samarbejdende kolleger. Vi går meget op i at have et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og reflekterer med hinanden.

Hvem er du?
Det er vigtigt, at du er imødekommende, kan og har mod på at invitere til den svære samtale, tale i et letforståeligt sprog og skabe et personligt rum for dine patienter, hvor medinddragelse i behandlingen er i fokus.

Derudover forventer vi at du:

  • Er færdiguddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har fokus på at sætte patienten og deres pårørende i centrum
  • Har gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt
  • Har en positiv indstilling til arbejdet og ideer til udviklingen af sygeplejen
  • Har evne til at arbejde selvstændigt, konstruktivt og problemløsende

Det vil være en fordel med psykiatrisk erfaring og ønske om at få medicinkompetence

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse på fuldtid med tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Alt efter din uddannelsesbaggrund ansættes du i henhold til;

overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

eller

overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Interesseret?
Vil du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Svensson på telefon 60 24 33 05. Vi byder også meget gerne på en kop kaffe, hvis du ønsker en rundvisning eller vil møde dine kommende kolleger.

Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 21. november og samtalerne bliver holdt løbende.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680930//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.