Få opslag som dette inden alle andre

LEAN-koordinator/EHS-medarbejder

STRYHNS A/S



Har du erfaring med LEAN, og er du på udkig efter nye udfordringer i en stærk og udviklingsorienteret virksomhed? Så har vi måske en spændende mulighed til dig.

Til vores fabrik i Gråsten søger vi snarest muligt en LEAN-koordinator/EHS-medarbejder. Her vil du især skulle stå i spidsen for løbende forbedring og udvikling af Gråsten-fabrikken, herunder sikre et godt arbejdsmiljø. Der er tale om en spændende og alsidig rolle med bred kontaktflade internt i virksomheden.

I rollen som LEAN-koordinator/EHS-medarbejder vil dine arbejdsopgaver primært omhandle:

  • Etablering og forbedring af interne standarder og procedurer m.m.
  • Træning og instruktion af kollegaer i LEAN-kultur og anvendelse af LEAN-værktøjer
  • Deltage i løbende forbedringer fra ide til kontrol af resultat
  • Videreudbygge LEAN tavlestruktur og implementering af 5S
  • Værdistrømsanalyse
  • Internt arbejdsmiljø
  • Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser

Som LEAN-koordinator/EHS-medarbejder vil du referere til fabrikschefen. Jobbet vil medføre sporadisk rejseaktivitet.

Personlige og faglige kompetencer
Som person værdsætter du præcis og ærlig kommunikation, og du tilgår dine arbejdsopgaver systematisk og struktureret. Du er proaktiv og ikke bleg for at samarbejde med andre både i og uden for virksomheden. Et godt kollegialt miljø er vigtigt for dig, og du møder din kolleger med engagement og et positivt sind.

For at kunne lykkes i rollen, ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring med LEAN
  • Kendskab til og erfaring med fødevareproduktion
  • Produktionsforståelse
  • EHS-erfaring
  • Flair for IT

En del af arbejdet mod en bæredygtig fremtid
Når du arbejder hos Stryhns Gruppen A/S, bliver du en del af et større mærkevarehus med fokus på kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Hos os får du stærkt fællesskab med energiske kolleger, der ikke er bange for at give en hånd med. Vi er desuden en virksomhed med gode arbejdsforhold og en høj medarbejdertilfredshed. Vi har fokus på udvikling af vores dygtige medarbejdere gennem forskellige udviklings- og uddannelsesforløb. Vi er samtidig en ansvarsfuld arbejdsplads, der har indført en række initiativer, som mindsker vores aftryk på klimaet og styrker det danske miljø.

Lyder stillingen som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte fabrikschef Torben Holm Pedersen på mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit cv hurtigst muligt, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende. Ansøgningen sendes via knappen "Søg stillingen" til højre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os - Stryhns Gruppen
Leverandør til den danske hverdag. Det var sådan, det hele begyndte. I dag er Stryhns Gruppen en stor koncern med velkendte og elskede danske brands, veldrevne produktionssites i hele landet og et stærkt hold af engagerede medarbejdere. En solid værdikæde med rødderne dybt plantet i den danske madkultur.

Som en væsentlig aktør i danskernes hverdag ønsker vi at engagere os i det samfund, vi er en del af. Det gør vi ved at støtte udsatte børn og familier gennem Børns Vilkår. For vi tror på, at en god barndom starter med en god hverdag.

Afdeling:
Teglværksvej 5-11, Gråsten

Lokation: Gråsten

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos STRYHNS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


STRYHNS A/S

Vestre Kirkevej 15, 4000 Roskilde, Himmelev

Med sin lange historie er navnet Stryhns nærmest blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Siden 2008 har Stryhns, sammen med Graasten Salater Gruppen, været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra under koncernnavnet Stryhns AS.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681238//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.