Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med erfaring i hjerterehabilitering og ønske om at arbejde med ulighed i sundhed søges til Sundhedscentret i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune



Vil du gerne have en hverdag med høj faglighed, dedikerede kolleger og ambitiøse ledere? Brænder du for arbejdet med kronikere og sårbare borgere? Motiveres du af stor selvbestemmelse, et positivt og støttende arbejdsmiljø? Så skal du søge stillingen som sygeplejerske i Sundhedscentret.

Hvem er vi?
I Sundhedscentret udvikler og drifter vi forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdomme, som hjertekar, diabetes, KOL, kræft og muskelskelet. Vi tilbyder kurser, der understøtter borgeren i at mestre livet med kronisk sygdom, samt kurser i nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæring. Vi arbejder målrettet med differentiering og fastholdelse med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer. Kvalitetsudviklingen af vores tilbud tager afsæt i systematisk og ensartet dokumentation og monitorering af tilbuddene.

Sundhedscentret har godt 20 fagligt dygtige medarbejdere, som udover arbejdet med borgere med kronisk sygdom også tilbyder forebyggende hjemmebesøg og målrettede sundheds- og trivselsfremmende indsatser på ungdomsuddannelserne.

Vi har mange samarbejdspartnere i civilsamfundet, så vi er med til at skabe fællesskaber og et sundt hverdagsliv i trivsel. Vi er optaget af at samarbejde på tværs af social-, job- og sundhedsområdet, så borgeren oplever en helhedsorienteret indsats, der har fokus på borgeren frem for et snævert fokus på paragraffer og organisering.

Hvilke spændende opgaver kan vi tilbyde dig?

  • Tovholder for indsats til borgere med hjertekarsygdomme, som består af at udvikle, organisere og planlægge hjerterehabiliteringen
  • Drift af hjertecafe (patientuddannelse for borgere med hjertesygdomme)
  • Individuelle samtaler med borgere
  • Tidlig opsporing og forebyggende indsatser i samarbejde med Socialområdet og Jobcentret

Hvad lægger vi vægt på i valget af vores nye kollega?

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Erfaring med hjertespecialet og gerne andre kroniske sygdomme
  • Erfaring med sundhedsfremme til sårbare borgere
  • Viden og erfaring med sundhedspædagogiske metoder
  • Mod til at udfordre måden, vi arbejder på
  • Erfaring med ryge- og nikotinstoprådgivning
  • At kunne indgå i samarbejdsrelationer på tværs af indsatser i Sundhedscentret, kommunen og andre sektorer

Hvad får du i øvrigt hos os?

  • En stor ressourcestærk og dagsordensættende vækstkommune
  • Store faglige visioner for sammenhængende borgerforløb og evidensbaserede indsatser
  • Varierende arbejdsopgaver i et tværfagligt teamsamarbejde
  • Et kontinuerlig fokus på at gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du ansættes som selvtilrettelægger

Løn og ansættelsesforhold
Vi er en del af afdelingen Træning, Sundhed og Rehabilitering med samlet 150 medarbejdere. Du vil referere til afdelingslederen af Sundhedscentret. Din base vil være på Rådhuset, og du vil varetage arbejdsopgaver andre steder i kommunen.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. 1. januar 2025. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse. Hvis du er blevet nysgerrig på os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Sundhedscentret Lene Stampe Krusaa tlf. 4046 2761 eller leder af Træning, Sundhed og Rehabilitering, Tabita Dollerup tlf. 2049 3437.

Ansøgningsfristen er 15. november kl 12. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 19. november og evt. 2. samtale onsdag den 20. november.

Afdeling:
Rådhusbuen 3, Roskilde

Rådhusbuen 3, Roskilde

Rådhusbuen 1, Roskilde

Lokation: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681485//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.