Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til mellemtrin/udskoling hos Centerafdelingen ved Lumby og Søhus

Odense Kommune



Vi vil gerne invitere dig ind i et tværprofessionelt fællesskab, der er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed ift. nye kolleger og gensidig respekt for andres faglighed. Vi bakker hinanden op, når vi står i svære situationer og vægter feedback og sparring, så vi løbende kan opnå viden om, hvordan vores ageren påvirker elevernes udviklingsmuligheder.

Følgende stillinger ønskes besat:

  • Pædagog til mellemtrinnet, 37 timer pr. uge
  • Pædagog til yngste udskoling, 37 timer pr. uge
  • Barselsvikar til 7. klassetrin, 37 timer pr. uge

Om jobbet
Centerafdelingen er organiseret som en helhedsskole og modtager normaltbegavede elever med en diagnose inden for autismespektret samt børn med andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller grænsepsykotiske tilstande. Flere af eleverne har tilgrænsende vanskeligheder som f.eks. angst, OCD, opmærksomhedsforstyrrelse og perceptuelle vanskeligheder.

Du vil blive tilknyttet et klasseteam af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen, både i klasserummet og på ugentlige teammøder.

En del af dit arbejde vil bestå i at afholde ugentlige elevsamtaler samt udarbejdelse af individuelle støttesystemer i tæt samarbejde med den enkelte elev og klassens lærere. Gennem hele skoleforløbet er socialfag en fast del af skemaet, og du er ansvarlig for dette fag sammen med dine teamkolleger. Vi har udarbejdet vores egne trinmål for socialfag og arbejder med læringsmål ud fra dette.

Som pædagog skal du være indstillet på at deltage aktivt i både faglig undervisning samt forskellige typer af understøttende undervisning og fritidsaktiviteter efter skoletid og i skoleferierne.

Sammen med dit team vil du deltage i interne kurser vedr. specialpædagogik samt kollegial sparring på tværs af klasseteams. Som ny medarbejder vil du blive tilknyttet en mentor, og derudover vil du deltage i forskellige kursusforløb, bl.a. grundlæggende autismeforståelse, konfliktforebyggelse, kognitiv affektiv træning og arbejde med autisme og angst.

Om dig
Vi søger pædagoger med følgende kvalifikationer:

  • Du er god til at danne dig et overblik og tage styringen i uforudsigelige situationer
  • Du har sans for elevernes særlige behov for grundig forberedelse og tydelig kommunikation
  • Du kan variere og individualisere din pædagogiske tilgang til eleverne alt efter deres kompetencer og udfordringer
  • Du er fleksibel og kan tænke i utraditionelle løsninger, når tingene fungerer anderledes end forventet
  • Du kan møde både psykiske og fysiske udfordringer fra eleverne med ro og anerkendende tilgang
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau og er god til at formulere dig på skrift i forhold til individuelle elevplaner og pædagogiske beskrivelser
  • Du er indstillet på et tæt forældresamarbejde, og arbejder for at koordinere den pædagogiske indsats med andre fagpersoner
  • Du trives i et tæt og forpligtende teamsamarbejde og er parat til både at tage ansvar og give plads

Om skolen
Centerafdelingen er en del af Skolefællesskabet Odense Nord og har ca. 90 elever, heraf ca. 3/4 drenge. Indskoling, mellemtrin og yngste overbygningsklasser er placeret på Lumby skole, og vores ældste udskolingsklasser er placeret i lokaler på Søhusskolen. Begge afsnit har gode rummelige lokaler og grønne omgivelser. Vi lægger vægt på at fungere som en samlet afdeling, hvor ressourcefordeling, sparring og kompetenceudvikling er et fælles anliggende for Centerafdelingens to afsnit.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Din arbejdstid vil primært ligge inden for tidsrummet kl. 7.00-16.00. Aftenklub for 7.-10 klasse, forældre- og personalemøder, vil dog ligge uden for dette tidsrum. Tirsdag er vores faste dag for fælles møder i afdelingen, og her vil der være mødetid til kl. 17.00. Centerafdelingen har åbent i alle skoleferier. Der lægges en ferieplan for et år ad gangen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Michala Mandrup på 23 31 05 23 eller Kenneth Rasmussen 20 27 85 25, og få yderligere oplysninger om stillingen.

Læs også om Centerafdelingen på Lumby Skoles hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 25. november eller 27. november 2024.

Ansøgning skal vedlægges eksamensbevis, CV og andre relevante bilag, f.eks. udtalelser fra tidligere ansættelser.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
19. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast, Vikariat

Tiltrædelse:
1. januar 2024

Kontaktperson:
Michala Mandrup

Tlf. nr.:
23 31 05 23

Kontaktperson:
Kenneth Rasmussen

Tlf. nr.:
20 27 85 25

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681608//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.