Laborant eller bioanalytiker ved Biomedicinsk Institut
Københavns Universitet (KU)
Forskningsgrupperne ledet af Thomas Jepps og Morten Schak Nielsen ved Biomedicinsk Institut søger en dynamisk og engageret laborant eller bioanalytiker. Stillingen er tidsbegrænset til 4 år med ansættelse fra 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Om os
Vores forskningsgrupper fokuserer på vaskulær (Jepps) og kardiel (Nielsen) fysiologi og selvom nogle specifikke metoder varierer, arbejder vi primært med isolerede væv og celler. Jepps-gruppen fokuserer på vaskulær fysiologi ved hovedsageligt at bruge proteomics (massespektrometri) og myografi til at forstå cellulære og funktionelle ændringer i blodkar ved hypertension. Nielsen-gruppen arbejder inden for kardiel fysiologi med vægt på den elektriske kontrol af hjerteaktivering. Vores mål er at forstå udbredelsen af elektriske signaler, hvordan ændringer i udbredelsen bidrager til hjerterytmeforstyrrelser, samt at identificere nye behandlinger der kan forhindre hjerterytmeforstyrrelser. Vores forskningsgrupper er en del af temaet ‘Fysiologi af Kredsløb, Nyre og Lunge’, et levende og internationalt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Temaet har en lang historie med samarbejde mellem grupper samt deling af ressourcer til gavn for alle.
Dine opgaver
Som laborant/bioanalytiker vil du assistere vores forskere med støtte, herunder til isolering af væv og celler; cellekultur; immun-histokemi, forskellige kemiske analyser samt organisatoriske og administrative opgaver. Derudover vil du være ansvarlig for at udføre dine egne eksperimenter og stå for analysen. En vigtig opgave vil også være at uddanne vores studerende i laboratoriefærdigheder og -praksis. Temaet beskæftiger yderligere to laboratorieteknikere, som du vil samarbejde med om de fælles opgaver i det delte fællesskab.
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag med både selvstændige-, ad-hoc- og driftsmæssige opgaver
- En arbejdsplads med værdier som nøjagtighed, sikkerhed, fortrolighed og troværdighed
- Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid
- Gratis parkering og andre personalegoder (fx betalt frokostpause, massageordning, leje af feriebolig, kunst-og kulturtilbud samt motionstilbud).
Profil
Nødvendige erfaringer og færdigheder:
- Uddannet laborant eller bioanalytiker
- Du skal være god til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Du er motiveret og god til at samarbejde med kollegaer og studerende
- Du har gode kommunikationsevner, både på dansk og engelsk i skrift og tale
Derudover vil det være en fordel hvis du har erfaring med:
- Dyrehåndtering (FELASA B-certifikat), vævs- og celleisolering.
- Molekylærbiologiske teknikker, herunder immun-histokemi, cellekultur og transfektion.
- Vejledning af studerende i laboratoriet
Løn- og ansættelsesvilkår
Din ansættelse vil være ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Stillingen er fuldtid (37 timer om ugen) og for 4 år, og den er åben for ansættelse snarest muligt.
Ansættelse som bioanalytiker vil være i henhold til aftalen mellem Skatteministeriet og Danske Bioanalytikere.
Ansættelse som laborant sker efter Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Stillingen er placeret i løngruppe 3.
Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.
Spørgsmål
For yderligere information kontakt Morten Schak Nielsen; [email protected]
Ansøgning
Indsend venligst din ansøgning ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgningen skal bestå af følgende:
- Ansøgningsbrev/motivation (maks. 1 side)
- Dit CV inkl. uddannelse, en liste over laboratoriefærdigheder/teknikker, tidligere ansættelser, sprogkundskaber og andre relevante færdigheder (maks. 2 sider)
- Kopi af relevant certifikat/diplom
Ansøgningsfrist d. 24. november 2024.
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
Samtaler afholdes løbende og i ugerne efter ansøgningsfristen.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og inviterer alle uanset personlig baggrund til at ansøge om stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Morten Schak Nielsen
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 24-11-2024
Ansættelsesdato: 01-01-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Biomedicinsk Institut
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: