Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut - København K.

AS3 BtB A/S



Fysioterapeut - København K.

AS3 Work&Care

Vil du bidrage til at forbedre vores kandidaters fysiske og mentale helbred? Og er du samtidig fagligt stærk og brænder for fysioterapeutiske indsatser, der retter sig mod psykiske lidelser? Så er du måske vores nye fysioterapeut.

Vi vækster i AS3 Work&Care, og derfor søger vi en fysioterapeut til vores center i København K.

HER KOMMER DU IND I BILLEDET
Du kommer til at spille en central rolle i at udføre fysioterapeutiske indsatser, der skal hjælpe vores kandidater tættere på arbejdsmarkedet. Kandidaterne er henvist fra vores samarbejdspartnere inden for pensions- og forsikringsområdet.

Der kan være tale om fysiske problematikker i f.eks. ryg, nakke samt funktionelle lidelser, hjernerystelser og længerevarende smerteproblematikker kombineret med psykisk mistrivsel, herunder angst, depression, stress og/eller tungere psykiske problemstillinger.

Dine vigtigste opgaver er:

  • At gennemføre samtaler og afdække funktionsevne og muligheder ift. at bringe kandidaten tættere på arbejdsmarkedet.
  • At koordinere og iværksætte indsatser mod kropslige symptomer fra psykiske lidelser fx mindfulness, kropsbevidstheds-træning, vejrtrækningsøvelser, B-BAT øvelser (Basic Body Awareness Therapy) samt fokus på energiforvaltning, søvn, balance mellem arbejdsliv og fritid m.v.

Derudover kommer du til at løse følgende opgaver:

  • At varetage træningsforløb i tilknyttede træningscentre herunder programlægning, ugentlig sparring og justering af træningsforløb.
  • Manuel behandling, dog i mindre udstrækning.
  • Journalføring samt skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger internt/eksternt. Faglig sparring med leder og deltagelse i tværfaglige møder, fys-faglige temadage og forskellige koordineringsmøder.

Vi tilbyder vores kandidater forløb af op til 52 ugers varighed med stort fokus på den tværfaglige indsats. Du vil derfor skulle agere som den understøttende og koordinerende part ift. de tværfaglige og fysioterapeutiske indsatser.

DIN FAGLIGHED ER I TRYGGE HÆNDER
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er gode muligheder for sparring – både tværfagligt og inden for det fysioterapeutiske felt. Du kommer til at samarbejde med et kompetent team på vores center på Kejsergade i København K., der udover dig vil bestå af 7 fastansatte psykologer og 1 fastansat jobcoach. Dertil har vi mange freelance-tilknyttede fysioterapeuter. Alle har fokus på at få kompetencerne til at spille bedst muligt sammen til fordel for kandidaten, og vi søger derfor også dig, der ser det som naturligt at bidrage til det kollegiale og faglige fællesskab.

Vi sørger naturligvis for, at du kommer godt fra start gennem grundig og målrettet introduktion på vores interne AS3 Academy.

VORES KOMMENDE FYSIOTERAPEUT
Først og fremmest har du en professionsbachelor i fysioterapi. Derudover forestiller vi os, at du har relevant erfaring fra en lignende stilling i jobcenter, kommunalt regi eller fra psykiatrien, og at du har erfaring med sundhedsfagligt og tværfagligt samarbejde.

Du er formentlig vant til at arbejde med mennesker med psykiske problemstillinger og har derfor kendskab til konkrete indsatser mod psykisk mistrivsel.

Du er i stand til at tilpasse din indsats til kandidatens behov, ligesom du er motiveret for at samarbejde omkring kandidaten med andre faggrupper. Som person er du positiv og imødekommende, og du formår at møde vores kandidater i øjenhøjde.

YDERLIGERE INFORMATION
Vil du være vores nye fysioterapeut? Så upload dit CV sammen med en kortfattet, motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist: 14. november.

Ansættelse: 1. januar, 2025.

Stillingstype: Fastansættelse. Deltid (30 timer), med mulighed for 37 timer.

Lokation: AS3 Work&Care’s center I København K.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos AS3 BtB A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


AS3 BtB A/S

Hasselager Centervej 35, 8260 Viby J

AS3 er blandt de førende nordiske rådgivningsvirksomheder inden for HR med godt 250 fastansatte medarbejdere og mere end 300 freelance- og ledelseskonsulenter.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2681663//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.