Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 almen, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde

Region Sjælland



Er du sygeplejerske – med et ønske om at arbejde i ungdomspsykiatrien ?
… så er det dig vi søger! Hos os får du mulighed for at arbejde med unge mennesker mellem 14 og 17 år i en stabil og erfaren personalegruppe, der har fokus på recovery og tid til relationer.
Som sygeplejerske i U1 almen arbejder du i et alsidigt døgnafsnit, hvor udviklingen af det gode patientforløb er i centrum. Vi har fokus på recovery, hvor patientens ressourcer og håb er med i planerne for patienten. Vi ønsker at vores patienter skal have medbestemmelse i deres forløb, derfor er patientinddragelse i den daglige dokumentation også et vigtigt redskab hos os.

Patienterne er typisk indlagt 1-12 uger alt afhængig af, om det er behandling eller udredning, der er i fokus. Vi arbejder miljøterapeutisk, hvor struktur for den unge er et vigtigt fokusområde. Derudover støttes den unge i skolegang i den interne skole. Du får mulighed for at arbejde med unge med et bredt ud snit af psykiatriske diagnoser og problemstillinger.

Vi arbejder med undervisningsgrupper om kost, motion og søvn for de unge. Efter sommerferien opstarter vi yderligere en gruppe som omhandler recovery. Undervisningsgrupperne sker i samarbejde med vores interne skolelærere.
I det daglige arbejde kommer du til at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med de øvrige behandlere som psykiatere, psykologer og socialrådgivere omkring den unges forløb.

Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at sætte sit præg på miljøterapi, behandling og medinddragelse. Vi har brug for dig, som vil bidrage med dette, gerne har en holdning og ønsker at påtage sig ansvarsområder i vores afsnit. Kendetegnet for U1 almen er, at personalegruppen har et stort fokus på den psykologiske tryghed og det gode samarbejde.

Stillingen er på 37 timer med start 1. januar 2025 eller efter aftale. Du skal beregne et par aftenvagter om måneden, men vi gør, hvad vi kan for at du har indflydelse på din vagtplan. Du skal arbejde hver 3. weekend, hvor almen delen er slået sammen med børnepsykiatrien. Vi tilbyder introduktion til børnepsykiatrien.

Kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Gerne erfaring med børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt engagement
  • Personlig balance og imødekommenhed

Vi kan tilbyde
Et arbejde i de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord, dem bruger vi så meget som muligt året rundt​.

  • En grundig introduktion, vi har buddy ordning
  • Tildeling af mentor
  • Obligatorisk kursus i relationer og deeskalering
  • Intern miljøterapeutisk uddannelse
  • Mulighed for specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, efter to år
  • Tryghedstræning som indeholder psyko/fysisk træning/greb
  • Fokus på godt samarbejde samt gode fysiske rammer
  • Daglig refleksion, og mulighed for personlig og faglig udvikling via undervisning, temadage, supervision og personaletræning

Ungdomspsykiatrisk Almen afsnit
Afsnittet består af 8 senge som modtager patienter i elektive forløb men også overflytninger fra akut og intensiv afsnittet, som vi har et tæt samarbejde med. I weekenderne arbejder vi fast sammen med børnepsykiatrisk afsnit, som vi deler vagter med.

Afsnittet er etableret ved Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012 som på bedste vis understøtter de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi, herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et afsnit til børn med 9 pladser, og intensiv/akut psykiatri som henholdsvis har 8 og 4 pladser.

Personalet arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret, miljøterapeutisk ramme. Miljøterapien tilrettelægges i forhold til hele gruppen af unge, samt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov. Vi arbejder systematisk med undersøgelser og behandlingsplaner.

Personalet er meget engagerede og lægger vægt på åbenhed. Et fast punkt på i det daglige arbejde er vores trivsel i form af vores kollegiale dialog. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Fugmann på 26 28 58 45, eller chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist den 14. november 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. november 2024

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anne Elisabeth Fugmann

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
038081

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
14. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681763//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.