Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til ledelsessektionen hos Føringsstøtteregimentet

Forsvaret



Vi står og mangler en studentermedhjælper, som har interesse i at producere indhold til vores sociale medier og som har sans for detaljen, når det kommer til at omskrive publikationer til det sprog, som de unge forstår. Hos os får du muligheden for at udvikle dine evner og opnå værdifuld erhvervserfaring, mens du studerer - så ønsker du at kombinere dit studie med praktiske og meningsfulde opgaver, så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Om os
Føringsstøtteregimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev og Fredericia. Regimentet leverer føringsstøtte i form af mobile hovedkvarterer og kommunikations- og informationssystemer (CIS) til Hæren, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando og NATO.

Føringsstøtteregimentet opstiller, uddanner og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer og støtter desuden den tekniske videreudvikling af føringsstøttekapaciteter, herunder doktrinudvikling i rammen af støttede enheders operative koncepter.

Traditioner fra Fredericia Garnison og Føringsstøtteregimentet er bevaret og suppleret med tilsvarende fra de øvrige samarbejdspartnere. Omgangstonen er professionel og moderne, påvirket af faglig sparring og et tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper til Ledelsessektionen hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia. Opgaverne vil primært være at producere indhold til regimentets sociale medier og redigering af undervisningsmateriale i samarbejde med Forsvarets Fjernundervisningselement. Dine færdigheder vil blive matchet med arbejdsopgaverne og efter nærmere dialog med dig.

Dit arbejde kunne omfatte en eller flere af nedenstående opgaver:
- Fotografering
- Contentplanlægning og –koordinering
- Korrekturlæsning
- Opdatering og omskrivning af publikationer
- Støtte ift. markedsføring og branding af regimentet
- Støtte til udfærdigelse af jobopslag
- Udførsel og opdatering af SoMe-strategi
- Ad hoc kommunikationsopgaver

Opgaverne kan være med til at træne dine visuelle og skriftlige formidlingsevner, din sans for detaljen, din forståelse for at arbejde med branding og kommunikationsprocesser, samt dine evner til at opbygge relationer på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse.
Det kunne f.eks. være indenfor medievidenskab, kommunikation, journalistisk eller retorik.

- Du tager ansvar, er struktureret og detalje orienteret.
- Du er i stand til at varetage flere igangværende opgaver samtidig.
- Du går til alle opgaver – store som små – med en positiv indstilling, er fokuseret og har god allround forståelse for samfundet og det digitale landskab.
- Det er gavnligt, hvis du har kendskab til fotografering og digital kommunikation.

Såfremt du har erfaring fra Forsvaret og har praktisk erfaring med indholdsproduktion samt faglig formidling, vil dette være at foretrække.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som student efter OAO-S fællesoverenskomsten (HK) i statens tjeneste. Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Den ugentlige arbejdstid er 20 timer om ugen efter nærmere aftale. Arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for eksempeltvist mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Fast tjenested Fredericia.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte kaptajnløjtnant
Søren Borregaard Scheller, Chef for Ledelsessektionen på telefon: 9132 6178.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent
Mette Karoline Kunz, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5023.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt indskrivning på videregående uddannelse.

OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer. Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser. En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens
Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Fredericia, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681836//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.